En mere udpræget frankofil by end København er svær at finde i Europa, bortset fra Bruxelles, når det gælder mad- og restaurantscenen. Men København er egentlig ikke en specielt nær slægtning til det velpolerede og storsnudede Paris, med alle sine avancerede haute cuisine-paladser, snarere en humoristisk, varm og smårebelsk lillesøster til den fede bistroby Lyon. Mens Stockholm, hvis man skal sammenligne, måske stadig bor hjemme med sine lidt køligere kusiner Helsinki og Tallinn. Derfor virker det helt naturligt, at madbrødrene James og Adam Price åbner en restaurant med netop den fede bistromad i fokus. Jeg må straks medgive, at jeg er smaskforelsket i atmosfæren hos Brdr. Price, og jeg kan forklare præcis hvorfor: fordi den er personlig. Og derfor unik. Det er meget svært at få et bord på restauranten lige nu, og vi får først plads kl. 20.30. Vi får straks menuerne, men det er svært ikke samtidig at lade øjnene vandre rundt blandt de smukke oliemalerier (malet af brødrenes far), som pryder væggene sammen med gamle menukort.
I kælderlokalet, la chambre separée, hænger blandt flere malerier og en nærmest antik cigaretautomat en meget smukt illustreret menu fra den legendariske Le Moulin de Mougins, da Roger Vergé var kok der. Et lille stykke fransk kulinarisk historie, som nogen i familien Price åbenbart har oplevet for længe siden. Den perfekte forret Men nu: maden! Først ind på bordet kommer et nybagt brød, i ét stort stykke. Dertil lidt fint smør og en rigtig brødsav. Jeg finder ingen smørkniv og spørger den stolte dame, som viste os hen til bordet. Hun peger på den store brødsav. Jeg griner lidt ad det meget charmerende omvendte snobberi her; og som inkarneret smørelsker generer det mig ikke det fjerneste at smøre med en kæmpekniv. Første ret er hjemmelavet terrin af foie gras serveret i et syltetøjsglas med store stykker figenkompot og tre skiver (naturligvis smørstegt) rugbrød. En ukompliceret vintervarmer, som de fleste kan relatere til, her i ulastelig udførelse. Den anden forret, Adams andesalat, er en fed frisé- og rucolasalat med lange, lune strimler confit de canard, der gemmer sig som svampe i skovens efterårsløv.
