Sammen med flinke og særdeles hjælpsomme kolleger har jeg lige været på en herlig og alt for kort rejse til Athen og fjernere omegn (dvs. Delphi). Og det var på høje tid. Ikke at jeg har glemt Akropolis, selvfølgelig ikke, men hvor enestående smukt og varieret landet breder sig ud - og indrømmet - også hvor godt det græske køkken er. Eller måske bør jeg rette mig selv og sige, KAN VÆRE. I mine unge dage var jeg en overgang ofte i Grækenland på job og nød den græske mad og mindes ikke nogensinde at have fået et dårligt eller bare kedeligt måltid i Plakaen, som vi altid satte kursen mod. Men verden forandrer sig - og også arbejdet - og så kom årene, hvor venner og jeg tog en billig chartertur til Samos. Og øen bød så afgjort ikke på nogen gastronomiske oplevelser, uanset i hvilken cafe, man satte sig. Jeg ville ikke være forbavset, hvis nogen fortalte, at al mad på Samos blev lavet i et kæmpestort fælleskøkken og fordelt om natten. Og siden har jeg faktisk søgt andre græsgange. Men nu til den frydefulde afslutning på denne historie - vel hjemme igen fra Athen og med min genfundne glæde over det gode, græske køkken finder jeg på en af mine hyppige spadsereture i Classensgade en både fremragende og billig, lille græsk restaurant, Kallisti. Hvilket ikke skal forstås, som om jeg er den første, der har opdaget den, for jeg konstaterede hurtigt, at et par kolleger allerede har skrevet om den i deres respektive aviser. Men for de tre grækere bag Kallisti må det gælde - jo mere omtale, jo bedre. Og så beder jeg blot til, at stedet holder standarden - og prisniveauet. Der er to ejere, Kosta, der har boet i Danmark og Sverige i 17 år, og Nikos, tjeneren, som kun har 13 års erfaring med danskerne og endelig den meget vigtige person, Jannis, som er køkkenchef. Og inden vi tager fat på alt det positive, der kan siges om Kallisti, et dybt suk. Akustikken er nøjagtig så rædsom, som den må blive, når der er flisegulv og bare vægge (bortset fra et par malerier) og ret langt op til det bare loft - og nul gardiner, nul tekstiler. Ja, den er endda endnu værre på en velbesøget aften. Min ledsager og jeg rykkede vores stole sammen for om muligt at føre en samtale. Det hjalp ikke synderligt. Men til maden, for dette er en prøvespisning. Imponerende kvalitet Kallisti tilbyder så mange som en halv snes forretter - imponerende - og selvfølgelig tzaziki, der i dag er en platalmindelig supermarkedvare i Danmark og af varierende smag og konsistens. Men denne var fortrinlig og let sprød og står til menukortets laveste pris, 30 kr. Og for at nævne mulighederne i flæng, gedeost indbagt i aubergineskiver med basilikum, (38 kr.), de dybtstegte blæksprutter kalamari (39 kr.), piperies, som jeg tog, dejlige, lange, røde peberfrugter, farseret med en blanding af revne, græske oste og salat (34 kr.), og spanakopitta, en spinat-porre-feta-pie (45 kr.). Min gæst valgte på min opfordring den store, blandede hors d'oeuvre, Mezedes til 59 kr., så vi fik mulighed for at prøve næsten alle forretterne, og vi var ret imponerede over kvaliteten og den omhu, der var lagt i tilberedningen. Navnlig jeg værdsatte husets friturestegte blæksprutter, som alt for ofte er en fedtet og bastant sag - modsat disse lette og sprøde. Men alle de forretter, vi smagte på - og det var tæt på de mulige 10 - var vel behandlede og råvarerne gode, og det må indrømmes, at de gjorde et væsentligt indhug i appetitten. Og hvad kom der så i glassene? Selvfølgelig en græsk rødvin, huset vin til beskedne 139 kr., anbefalet varmt af Nikos, og - den var let og behagelig, og hvis jeg kan læse mine egne kragetæer, hedder den Tsamtal Naousa (ja, selvfølgelig drak vi også masser af vand, og kanden blev jævnligt fyldt op - ikke noget med dovent, lunkent vand her). Min gæst var opsat på at prøve husets farserede lammekølle med timian og rosmarin (109 kr.) - og der var i øvrigt også lammekoteletter og Kleftiko, som er indbagt lam, dvs. lam svøbt i den tynde filodej (99 kr.), og serveret med grøntsager, så vidt jeg husker porre og rodselleri, og den havde jeg lyst til. Men vi kunne også få spydstegt, marineret svinemørbrad med fennikel og perlehønebryst med oliven og pinjekerner og kalveragout med blandet salat. Alt undtagen oksemørbraden til et sted mellem 99 kr. og 115 kr. Som allerede sagt er priserne forbløffende lave - og må det vare ved. En meget lille bon Vi var som sagt begge to imponerede over kvaliteten og priserne, men jeg vil ærligt sige, at Kleftiko, det indbagte lam, var en særdeles voldsom sag, som jeg nok en anden gang vil gå udenom. For selv en filodej bliver lidt tung, når den har stået og trukket væde fra kød og grøntsager og er kun sprød i kanterne. Men smagen var dejlig og kombinationen ny og spændende. Lammekøllen farseret med krydderurter kan kun beskrives som fremragende, saftig og fuld af smag. Som det var til at forudse, var vi efter hovedretterne så mætte, at vi umuligt kunne tåle tanken om en dessert - og jeg vil tilføje, at heldigvis lød de heller ikke særligt fristende. Vi kunne få en græsk yoghurt med græsk timianhonning og valnødder - altid en god og sund afslutning - og også diverse slags is -»især til vores små gæster« - står der på kortet, hvilket må udlægges, som en mild advarsel til voksne ganer, og herudover en pære kogt i en græsk dessertvin samt en chokoladekage med metaxa - og her er det, forældrene må skride ind og stoppe ynglen fra en lettere beruselse. Men vi to meget, meget voksne prøvespisere bad såmænd om en ouzo til kaffen (35 kr.). Det ligesom lettede på det hele. Og det var så det. Er det nødvendigt at fastslå, at Nikos var en fremragende tjener, der havde et øje ved hvert eneste bord og sørgede for særbehandling til alle. Regningen er en meget lille bon, der slutter med tallet 475 kr. - utroligt - og vi siger tak for en dejlig middag og tildeler med glæde Jannis og Kosta og Nikos fire kokkehuer.