Hotelrestauranter er en underlig størrelse. De kan være overdådige templer med hvid dug, andepresse og sølvbestik. De kan være hippe og moderne med housemusik og betonæstetik. Og de kan være kønsløse og uinspirerede.
På Hotel Scandic ved Kødbyen har de med Restaurant Mør tydeligvis gjort noget ud af indretningen, og der er blevet brugt skejser på interiøret. Smuk var især baren, hvis kobberbeklædning skinnede om kap med det blankpolerede stål i det åbne køkken.



























