Jeg kunne dufte Jenka-tyggegummi på Mielcke og Hurtigkarl i en champagne fra Philippe Lancelot. Cramant Les Bas de Saran hed den biodynamiske drik fra 2008 på chardonnay.
Jeg spurgte sommelieren med det kåbebløde latinohår, om han kendte Jenka. Det gjorde han, men fortrak ikke en mine, da jeg sagde, at champagnen duftede af det.