»Sjeriøst?«.
De to drenge kiggede måbende på mig. Familiens 10- og 11-årige har for nylig for alvor fået øjnene op for det frække og forbudte i tilværelsen og havde med store øjne netop passeret både narkomanerne på Halmtorvet og pornobutikkerne på Istedgade. Nu fortalte jeg dem, at vi skulle spise på en restaurant, der hed Hot Pot. De troede ikke deres eget held.



























