Når jeg går ud og spiser, tænker jeg nogle gange på, om jeg er ved at blive gammel. Det er jeg utvivlsomt, mere og mere for hvert sekund faktisk, og tak for det, og tænk på alternativet. Overvejelser går på, om jeg bliver irriteret over ting, som ikke ville have rørt mig tidligere.
Så lad følgende gennemgang være et afsæt for et alderseksperiment: Min ledsager og jeg ankommer på Yaffa og bliver ført ned igennem den lange restaurant. Der er varmt. Varmere og varmere, hedt faktisk, som vi bevæger os væk fra døren.


























