Himlen åbnede sig, da jeg satte den brune papirspose i cykelkurven.
Det var det første store skyl i månedsvis, og hvad der var godt for landmændene og haveejerne, lignede umiddelbart en mindre katastrofe for den asiatiske to go-menu fra Tigermom, der lækkede i alle åbninger, mens regnen tog til. Vi var gennemblødte og kolde ind til knoglerne, da vi langt om længe kunne lukke op for godterne, der mirakuløst havde overlevet, hvad der kunne være endt som en seriøs fortynding.


























