Dette år har budt på en veritabel pasta-mani, og restauranter med kvalitetspasta er poppet op overalt i København. At pasta to go ligeledes er rykket ind i en ny æra, beviser folkene bag det nye sted Pasta La Pasta.
Fra i en årrække at have været klassens tunge, udskældte dreng er pastaen igen blevet ham, vi alle sammen vil have med til bords. Både sent om natten på steder som Mangia og Barabba, der serverer sublim pasta til kl. 02. Og nu også med hjem, takket være Martin Bøie Ipsen (tidligere bl.a. Ergo) og Morten Paaske Christensen, der har forfinet take away-pastaen og skabt et koncept, der kunne blive vanedannende.
Morten Paaske Christensen er tidligere vinder af VM for unge kokke og har været kok på den 3-stjernede michelinrestaurant Alinea i Chicago. Han står for maden sammen med to garvede Era Ora-kokke, så forventning og forpligtelse råbte om kap, da vi en onsdag trådte ned i kælderen i Ny Østergade med armene fulde af julegaver, der givetvis skal byttes.
Der var forrygende travlt denne aften, alligevel havde den endda meget søde og velinformerede kvindelige tjener overskud til at fortælle os detaljeret om maden og stedet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her