Hvad vil du helst: Drikke flade fyraftensbajere på et tilrøget lummert værtshus i Danmark eller sippe iskold bittersød spritz under en parasol i en solbeskinnet sidegade i Siena?
Ikke at man som sådan er tvunget til at vælge, men jeg har alle dage været misundelig på sydeuropæerne over deres evne til at nyde den nærmest hellige aperitivo-time. Den stund efter dagens arbejde, hvor man knapper skjorten op, hapser sig gennem forskellige håndholdte småretter og ellers skåler i et forfriskende glas vin eller en isafkølet drink, inden turen går hjemad.
Vi er langsomt ved at komme efter det herhjemme. Heldigvis. Over de seneste år er der med vinbarernes indtog i byen bedre udvalg end nogensinde, når det kommer til muligheder for at vaske dagens sved af panden eller de silkebløde humaniora-hænder og vende storrumskontorets fortrædeligheder over et glas. Og på snackbaren Paradiso – en godt og vel seks måneder gammel aflægger til Cicchetti – går de benhårdt efter at skabe de bedste betingelser for at bringe det venetianske vandingshulskoncept bacaro til København. Og det lykkes dem.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
