Når det endelig skal være, så kan jeg godt se pointen med Bjørg's. For den ultraklassiske café lige bag Rådhuspladsen har betydeligt mere klasse end gennemsnittet af de cafeer, der ellers serverer nachos, burgere og alle de andre fantasiforladte standardkreationer, som Københavns centrum flyder over med. Bjørg's appellerer til overskudsmennesket, der har lyst til at blive set. Cafeens smukke, højloftede lokale domineres af et gigantisk spejl. Den slags steril pynt gør, at man (ubevidst) bruger tiden på at lure på de andre gæster, følge med i trafikken - og på at sidde og finde fejl på sig selv. En fin evighedsbeskæftigelse, hvis man sidder alene/keder sig bravt, men super distraherende, hvis man er to. Nå. På trods af tung trafik og dårlig hårdag fik vi bestilt en gang 'Pasta Polli' (118 kr.) og en salat med grillet gedeost (88 kr.). Pastaen var egentlig meget god, skulle det vise sig. Kyllingestykkerne var grillet og lidt mere saftige og smagfulde, end sådan nogle plejer at være. »Ikke udfordrende. Bare godt«, konstaterede min gæst, der næsten tømte sin enorme balje pasta og derefter stak gaflen i min salat. Den var dog betydeligt mere anonym. Og det hvide toastbrød, der lå under gedeosten, var på grænsen til en mindre skandale - særligt når man tager prisen i betragtning. I det hele taget er priserne lige i overkanten på Bjørg's. Kortet topper med en entrecôte til 145 kr. For de penge kunne man gå på restaurant på brokvartererne. Men sjovt nok er vinene, som man serverer glasvis, relativt billige (Bjørg's har også et lille udvalg af øl, men ikke noget opsigtsvækkende). Vi nuppede noget flæsket Priorato-vin (48 kr.) og en mere stringent sag fra Languedoc (38 kr.). Begge glas smagte fremragende og fik tilmed lovprisninger fra min gæst, der normalt kun er til øl. Desuden fik vi - uopfordret - isvand med til vinen. Smukt og professionelt. Tjenerne og køkkenet var faktisk forbilledligt kvikke. De havde ellers nok at se til denne fredag, hvor DSB Døgnet gjorde sit til at fylde bordene op med jyder på shopping. Sjældent har jeg oplevet den form for koordineret servering. Og så på en stopfyldt café. Desværre brændte de tilsyneladende ikke for kortet - ingen turde i hvert fald anbefale noget frem for noget andet. »Tænk, hvis de bare havde en snært mere mod, ...«, filosoferede min gæst og skrabede tallerkenen for et gennemsnitligt stykke 10 kroner for dyr hindbærmarmeladekage (35 kr.). Ja, tænk. Tænk, hvis holdet bag Bjørg's turde se stort på caféklicheer, give stedet lidt mere sjæl, lave en dagens ret, de selv var begejstrede for, høre musik, de selv ville nynne med på. Mere skal der ikke til, før jeg gladelig kommer igen. Indtil det sker, må Bjørg's nøjes med tre kopper og en pæn anbefaling. For cafeen er - trods mangler - stadig en klasse bedre end det meste andet i Københavns centrum.