"Der kan man sgu da ikke sidde inde". Medspiseren måbede, da vi nåede frem Royal Juices pastelfarvede facade på Store Kongensgade. Men det kan man sgu. Lige akkurat. For selv om stedet mest er klassisk take away, er der lige plads til 10 personer på barstolene ved vinduerne. De fleste stole var godt nok optaget. Af sydamerikanere viste det sig, der mest hang ud for at lytte til bossanova og sludre portugisisk med den brasilianske ejer. Som navnet antyder, er stedets identitet centreret omkring den store frugtdisk og saftpresseren i hjørnet. Vi lagde hårdt ud med en Jakata (mango, appelsin og hindbær) og Jamaica (appelsin, vindruer og jordbær) - begge 30 kr. - og kaprede et menukort og de sidste barstole. Ganske fine drikke. Maden derimod er knap så eksotisk: Vi er i pastrami-, skinke-, tun-genren, der enten er serveret som wrap, bagels eller sandwich. Wow, hva? Eller synes du også, kære læser, at du har set det en gang eller to før? Jeg tog en grillet sandwich (38 kr.). Desværre kom flûten fra en vakuumpose,og det bliver brød altså ikke interessant af. Faktisk bliver krummen enormt klæg, så snart overfladen bliver varmet. Bedre blev det ikke af, at selve brødet var en anelse sødt. Og et sødt og klægt brød klædte ikke fyldet, der, på trods af en lovet pesto, smagte i samme retning. Nå, skaden var til at overse, for sandwichen var ret lille. Min medspisers wrap med laks (42 kr.) var endnu mindre og smagte af lige så lidt, som det SAS sælger på Economy. Måske fordi Royal Juices version var lige så kold som flymaden? Vi tyggede færdig. Og var stadig sultne. Så sprang vi på en ciabatta med spegeskinke (38 kr.) - der smagte som en sandwich med spegeskinke - og noget, der (måske?) kunne betragtes som en slags specialitet: Salsa hed det. I Royal Juices optik betyder det rå, blege grøntsager, knapt kogte kartofler og noget tacosauce smækket op på nogle salatblade (38 kr.). Værsgo og spis. Igen var det vores juice og smoothies, en New York (æble, cantaloupe og vindruer) og en Sunny day (gulerod, æble, ingefær og banan), der tog kegler. Vi kunne i øvrigt også have valgt en Happy day, en Mariehøns eller en Greenpeace. De har virkelig hygget sig under den navne-brainstorm. Jeg har aldrig været i Sydamerika. Men de, der har, fortæller, at maden er det mindst spændende. Sådan er det også på Royal Juice. Gastronomisk set er Royal Juice i den jævne og ret uopfindsomme ende, men stedet kan heller ikke sammenlignes med en café - nærmere med bagelbarer og pizzeriaer. Derimod er udvalget af friskpresset juice og smoothies klart over middel. Og mere skal der ikke til for at inkassere en lille anbefaling og tre kaffekopper herfra.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce