Vidste du, at Billed-Bladet i 1940'erne havde andre mål end at opretholde monarkiet? At Billed-Bladet dengang havde reportager fra Københavns værste slumkvarterer? Og fra sindssygeanstalter, hvor fikserede mennesker ligger parat til doktorens skalpel? Samt pædagogiske grafikker, der viser, hvor meget rugbrød danskerne fortærede i 1947? Det var nyt for mig. Men på Øens Perle kan man frit dykke ned i det sort-hvide bladunivers fra 40'erne og 50'erne. Og købe dem med hjem, hvis man vil. Ligesom man kan købe alt det andet antikke inventar/ragelse, som cafeen bugner af. Øens Perle, der er lige dele café, marskandiser og rodet dagligstue, ligger i et kælderlokale på Amager. Selve ideen stammer fra Polen, forklarede værtinden, mens hun frejdigt bankede to store Hoegaarden (45 kr.) i kakkelbordet, så billedet af Christian Rex og andet tingeltangel vibrerede. Sådanne omgivelser skaber en mindeværdig atmosfære. Både medspiseren og undertegnede lod uundgåeligt blikket flyde og blev konstant - via et møbel eller en blomstret 70'er-gryde - mindet om scener fra fortiden. Det er i sig selv enestående. Nok til at klapre de helt store ord ind på tastaturet. Men oplevelsen skulle blive meget større. »Nå. I kan ikke slippe dem, hva? Der var også noget ordentligt at skrive om dengang - i modsætning til nu. Ha, ha!«. Værtinden var der igen og hentydede til vores bunke af Billed-Bladet, som fyldte hele kakkelbordet. Nu måtte vi rydde op, for ind kom maden. Medspiseren var lidt tavs efter værtindens kommentar. Men hun kunne heller ikke vide, at han er nyhedsredaktør på nærværende avis. Tavsheden varede dog kun, til han satte tænderne i den saftige salat med rundhåndede mængder gedeost, bagte tomater og hjemmelavet pesto (65 kr.). »Det smager virkelig af, at de kan lide at lave mad«, mumlede han ganske overrasket. Enig. Og den smag fortsatte i 'luksus monster toast'en med serranoskinke, god ost, sennep og tomat (65 kr.) og dagens sandwich med tigerrejer og lakserogn (60 kr.). Alene fyldet i sandwichen siger en del om ambitionsniveauet i Perlens minimale kælderkøkken. Cafeens udbud begrænser sig til få sandwich, lidt salater og dessert. Men det, vi smagte, er så afgjort det mest kompromisløse og perfekte, jeg endnu har fået på en københavner-café. Desuden er prisniveauet uhyggeligt billigt. Vi kommer aldrig over 70 kr. for en ret. Et prisleje, hvor andre cafeer som regel begynder. »Det er jo enestående! Jeg vil have sådan et sted!«, udbrød redaktøren, fri af nyheder og nærmest lykkelig, mens vi huggede til den fine, gammeldags æblekage serveret i en stor skåret tekop (30 kr.) og nippede til en fin espresso. Jeg er ganske enig i superlativet. For Øens Perle er ikke blot Amagers. Det er hele Københavns perle.