Der er ikke den store variation i det udbud af mad og drikke, man kan få serveret på byens caféer. Med enkelte afvigelser er det næsten, som om menukortene efterlever en hemmelig EU-norm eller er godkendt af Dansk Standard. Men det gør faktisk ikke så meget; i de fleste tilfælde går man på café for at sludre, drikke kaffe, ryge smøger og se på omgivelserne og de forbipasserende. Derved kommer indretning og beliggenhed til at spille en afgørende rolle. Og i det game kører Café Svanen på Østerbrogade med klatten. For beliggenheden vis a vis Sortedams Sø, og den stemning af Paris' finere arondissementer, som hviler over kvarteret, kan så rigeligt kompensere for, at serveringerne både er forudsigelige og uendeligt traditionelle. Om sommeren er Svanen stedet, hvor man sidder og nyder en fad og forsøger at spænde ben, når FCK-fans i gåsegang vralter til Parken. Hvis altså ikke man bare sidder der og nyder livet og sit eventuelt behagelige selskab, måske kontemplerende at indkøbe en ledningsfri håndblender i den isenkræmmer, der ligger lige ved siden af. Om vinteren er Svanen der, hvor man drikker varm kakao, kaffe og i disse dage ikke mindst gløgg, ledsaget af æbleskiver med syltetøj - eller en øl. Stedet fungerer om aftenen også lidt som ølstue for nogle af kvarterets ølentusiaster, idet udvalget er ganske pænt og blandt andet omfatter eksempler på Brøckhouses spændende sortiment. Skulle man være sulten, er der imidlertid også råd for det. Såvel brunch som lunch og varm aftenmam er på programmet. Burgere, salat, omeletter, sandwich og alt til faget hørende. Til en aldeles rimelig penge. Vi fik et par kyllingeburgere (74 kroner), en fyldt pandekage (72 kroner), en salat med varm gedeost (74 kroner), en sandwich med skinke og mozzerella (66 kroner) og en skål nachos med smeltet ost (48 kroner) (til ære for Homer Simpson) og blev bekræftet i fornemmelsen af, at kvaliteten er i orden, men at ambitionsniveauet først og fremmest er at mætte. Hvis man vil have gastronomiske oplevelser, må man gå til en af Østerbros finere restauranter eller pølsemanden på Skt. Jakobs Plads. Det skal forstås derhen, at der intet overraskende overhovedet var ved den mad, vi fik. Portionerne var rigelige, købebrødet lunt, tilbehøret grønt og rigt, smørret fransk og snobbet og serveringen venlig. Burgerbollerne var af den sædvanlige kedelige sesambestrøede sukkerslags, men det foretrækker mange faktisk. Kaffen var o.k. Og vi hyggede os. Så vi kommer nok igen. Trods svanens begrænsede vingefang og manglende lyst til at svæve over hoben.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























