Der skyder for tiden rigtig mange små, hyggelige og ambitiøse caféer op rundt omkring i København. Formentlig i erkendelse af, at cafégængerne vil have noget mere og andet end en bolle med skinke og ost og en kop latte. Darling på Enghave Plads er et af disse steder, der ud over at byde på kaffe, sandwich, fadøl og salat også har et køkken med ganske højt ambitionsniveau. Da den lille smalle café, som ligger ved siden af en gammeldags bager, en Arbejdernes Landsbank og en køleskabsbutik, åbnede i sommer, var slagnummeret hajfisk; men de to nye ejere har som noget af det første fjernet 'Dødens gab' fra menukortet og erstattet den drabelige fisk med mere imødekommende dyr som kanin og ko. Indretningen er lavmælt postmoderne. Forskellige gamle lamper over bordene, vægdekorationer a la tatovering og sofapuder på de hyndepolstrede siddebænke skaber tilsammen en uformel bric-à-brac-stemning med et diskret, men umiskendeligt strejf af konceptdesign. Man forsøger at ramme bredt. Om dagen er der brunch, senere kaffeslabberas og frokosthygge; om eftermiddagen en kold øl og en snack - og om aftenen lukkes der op for den mere ambitiøse del af den gastronomiske pose med nutidigt fusionskøkken, der spænder over både sushi, moderne fransk landkøkken, latino-agtige steakserveringer og dessertdrinks så opulente, at ens tanker går i retning af dragshow og rokoko på en gang.I weekenden er der musik og dj's sidst på aftenen, som de unge foretrækker det. En ting er sikkert. Folkene i køkkenet kan deres kram. Vores tallerken med antipasta var stilsikkert og indbydende anrettet, og den blev bragt forbilledligt hurtigt af den supersøde servitrice, der virkelig forstod at hygge om de relativt få gæster i caféen. Udvalgetaf hapsere var fantasifuldt: rå laks og tun, en lillebitte fiskesuppe, frittede kæmperejer og et stykke mørt råt oksekød på en salat af noget grynværk og forårsløg (75 kroner). Og inden havde vi lige fået et stykkesushi til at komme i gang på. Tykstegen med mash af søde kartofler, karamelliserede pastinakker og en sød såkaldt 'mole'-sovs var aldeles glimrende; og der var rigeligt til prisen (120 kroner). Kunstanmelderens to gange kanin (130 kroner) - dels en ragout med søde kartofler og grøntsager, dels en pina coladamarineret ryg med linser og pastinakker - var også rigtig lækkert og elegant anderledes uden at være fortænkt. God gedigen bistromad anno 2004. Vi fik et par øl hver, og en kop stærk espresso til at skylle efter med. Det tilhørende brød var ikke hjemmebagt, men til gengæld rigtig godt og igen rigeligt. Hvorfor vi var svært tilfredse, da vi forlod stedet for at cykle hjem i den stride efterårsblæst.