Engang var der juleudstilling i lokalerne på Amagertorv. Så kunne man stå og trykke næsen flad mod ruden og se glade nisser i alle aldre futte rødklædte omkring i snelandskabet. I dag kan man stadig kigge ind ad vinduerne, men nisserne er nogle andre, typisk strøggæster, der efter en heftig indkøbsturne er gået ind på Café Norden for at få bragt orden i blodsukkerbalancen med en kop kaffe og et stykke kage eller et måltid mad og et glas øl eller vin. Det er pudsigt, at Café Norden ligger skråt over for Café Europa. Og kuriøst, at de to store velbesøgte strøgcaféer adskilles af 'det store stygge Storkespringvand', som i tidens løb har været hjemsted for såvel hippier som punks, skatere og andet godtfolk. Men lad nu det ligge. Café Norden er indrettet i sådan en slags art deco-agtig stil, hvilket er ført helt ud i skriften på servietterne. Det er et stort sted i to etager, der om sommeren også har omfattende udeservering. Det er på en gang stedet, hvor man napper en fadbamse, mens man iagttager de forbipasserende menneskemasser i al deres lavtaljede diversitet, og caféen, hvor veninderne over en 'latte' får byttet bevidsthedsindhold. Men det er også et populært spisested på vej til teater eller aftenmøde. Spisekortet er på alle punkter ganske omfattende. Både for så vidt angår snacks og større anretninger. Kaffe-kage-priserne er moderate, men maden ligger i den højere ende af prisspektret. Og det gør drikkevarerne også, bortset fra vinene, som er relativt imødekommende. Man behøver ikke slippe mere end 150-200 kroner for en flaske bedre vin. Man kan få sig en stor fad og en gang nachos for en hundredemand, men vil man spise sig mæt, må man bløde noget mere. Vi måtte af med 262 kroner for to retter og et par danskvand. Et af numrene er 'dagens tærte', som efter et kig på tavlen viste sig at være en tex-mex-agtig sag med kylling og chili (der stod, at den var stærk, men den kunne snildt være gået ind i kommunens hjemmebespisningsordning) serveret med blandet salat med feta, stegte kartofler og den kendte mexicanske specialitet 'tzatziki'. Med andre ord den gastronomiske pendant til et børneværelse, men veltilberedt om end lidt retningsløst. Anretningen blev serveret i en dyb tallerken på størrelse med en parabolantenne, i lighed med ledsagerens farvestrålende clubsandwich, der desværre var lige så kønsløs som et lovforslag om standardisering af motorvejsbelægning i EU-landene. Men betjeningen var fin. Der gik ikke lang tid, efter at bestillingen var afgivet (og varerne betalt) i baren, til maden stod på bordet. Det hjælper bare ikke rigtig noget, når køkkenets linje er lige så flagrende som en beruset sommerfugl.