»Det her er virkelig fantastisk tømmermændsmad!«, jublede min stærkt plagede medspiser og gaflede hårdt til Croque Madame'en. En sandwich til 69 kr., der ud over den obligatoriske skinke, spejlæg og sennepsbelægning var forfinet med en lille salat med cornichoner og brød med rosmarin. Vi sidder på Café Staalvand - med Brønshøj Museum, 'Blomsterhytten' og lokaler for det lokale ældreråd som naboer. Men Staalvand er noget ganske andet, end denne forstadslocation med blomsterkøbende pensionister lægger op til. For fire år siden åbnede cafeen i gamle bodegalokaler. Det kryptiske navn kom fra et teaterstykke, der ikke kunne forlade en af ejernes hoved. Alt inventar blev lavet om - og alt blev lavet fra bunden, på stedet, forklarede den unge og yderst afslappede tjener, der aftenen igennem agerede eksemplarisk vært. På trods af hjemmelavet inventar, brændeovn og solterrasse afviger Staalvand ikke voldsomt fra den stereotype city-café. Det gør menukortet bestemt heller ikke, så vi bad tjeneren anbefale. »'Kokkens helvede' med sød chili, fordi den er sund. Resten er alt for tungt«, lød det bramfrit og med direkte klaps til resten af kortet. Den hoppede vi så på. Skønt helvedesretten (79 kr.) bedst kan betegnes som et rodet miks af stegt grønt i soya, honning og en chili fra planten på bardisken, grillet kylling og lidt frisk pyntefrugt(!), smagte det hele egentlig meget godt (på nær frugten - kiwi og soya holder altså ikke...). Allerbedst var den usunde 'Hill Billie' burger til 89 kr. dog. Faktisk er det den bedste burger, jeg endnu har fået på en café. Bøffen var saftig og rosa, tomatsalsaen var pakket med persille, peberfrugt og personlighed. Og de 'sprøde grove, landfrites' var rent faktisk sprøde. Selv bollen var smidig. Og hjemmelavet, ligesom alt andet brød og den lækre gulerodskage (22 kr.) til den fine kaffe. Staalvand er på mange måder en ganske almindelig café. Især når man kigger på øl- og vinkortet. Men det er ualmindeligt blandt de almindelige at få ordentlig burger, velturnerede sandwich og møde et personale, der i hvert fald den lørdag aften osede af sjælden personlighed. Og at menukortet - der på overfladen er mættet med klicheer - i virkeligheden er mere intelligent skruet sammen end hos flertallet af cafékollegaerne i og omkring Københavns centrum. Kollegaer, der burde tage på studietur til Brønshøj for at se, hvor simpelt det egentligt er at score fire solide kopper.