Ejendomsmæglere plejer at sige, at det handler om tre ting: beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Så allerede i den forstand er den relativt nyåbnede sommercafé Café Sommerhuset en succes. Den har nemlig til huse i Frihedsmuseet med den opulente adresse Churchill Parken 7 og kan som nabo prale af det fornemme Gefionspringvand (denne cafékontrollants foretrukne vandkunst i verden; Fontana di Trevi kan I godt beholde for min skyld), A.P. Møllers afskyelige solbrillebygning og den fine restaurant Lumskebugten. For slet ikke at tale om Kastellet, den engelske St. Alban's Church og de store krydstogtskibe fyldt med købelystne turister, som er gode for landets økonomi. En bøf eller andet solidt Der er en uformel stemning over stedet, selv om parasollerne reklamerer for Moët et Chandon, som også udskænkes glasvis. Man bestiller ved serveringslugen, der ligger på museets veranda. Drikkevarerne må man selv slæbe, men maden bliver bragt. Menukortet er lille, men der er, hvad der skal være. Et par forskellige morgenmadstallerkner, sandwich og kolde anretninger, og om aftenen fyres der op i grillen, så man kan få sig en bøf eller noget andet solidt, mens man nyder tilværelsen i udkanten af Indre By. Tvebak-brød En charcuteritallerken til 95 kr. omfattede adskillige slags afskåret pølse, bresaola ledsaget af pestodressing og et læs cornichoner. Og en St-Germain-platte til 95 kr. bestod af salat, roastbeef på brød med sennepsdressing og yderligere dijonsennep til at smage til med. Glimrende og af god frisk kvalitet. Men desværre var det tilhørende brød ristet i en sådan grad, at fabriksfremstillede tvebakker i sammenligning ville fremstå som decideret saftige. Det var knasende tørt og umuligt at spise med kniv og gaffel; det pulveriserede ved første berøring. Dagens sandwich til 69 kr. var en opfindsom sag med kyllingebryst, rabarberkompot (uhmmm) salt og gammeldags flødedressing med citron kaldet mormordressing. Kødet var dejlig mørt og ikke for tørt, men igen: Brødet var nærmest lufttørret frit for fugt. Kaffen var en smule tynd og lige lovlig varm. Til gengæld var fadøllet velskænket. Fabelagtige omgivelser Og så er omgivelserne, med alt, hvad de indbefatter af turister, hunde og promenerende kendisser, ganske enkelt fabelagtige. Den blide brise fra vandet giver selv det sorteste humør og de ondeste tømmermænd et formildende skær. Der skal arbejdes lidt med brødet i Sommerhuset. Men ellers er det en dejlig afslappet oase. Og Frihedsmuseet skal man da også se at få set.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.