0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Yes, book mig et bord hver fredag: På denne café kan du virkelig mærke sommerstemningen

Tungt og let på kortet blander fransk med spanske toner, så der er noget for enhver hos La Pausa, hvor det tungeste dog blev for meget.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det tætteste, jeg har været på ægte feriestemning her i egen by, som vi jo taler så meget om i år, oplevede jeg, da jeg slog bagdelen i en grøn cafestol på La Pausas terrasse.

Med en beliggenhed, der vil gøre enhver lige så grøn som stolen – og i øvrigt bordene – af misundelse, oser stedet af afslappet kosmopolitstemning: Man kigger lige ud på Sortedam og Søpavillonen gennem træer, mens Åboulevardens trafik kun lægger et passende by-soundtrack og ikke forstyrrer. Yes, book mig et bord her hver fredag, tænkte jeg, mens jeg bladrede i et veloplagt frokostkort.

Vi valgte caféklassikeren croque monseiur, en æggemad med tomat, og hønsesalat med sprødt skind – og så uhm, en citrussalat, fordi det lød så lækkert, og den kun kostede 45 kroner.

Husets limonade på timian og citronskal var ikke for sød, men let perlende og sang sange fra Provence, ligesom lavendlerne i fuld blomst og oliventræet i potte, der stod ved siden af bordet. Citrussalaten var grape og appelsin i smukke farver og pyntet med vilde blomster. Enkelt, yndigt og friskt. Croque’en fulgte de franske toner med en god landskinke og gratineret gruyere, men på tykke skiver lyst brød og med bechamelsauce, der tilsammen fik den til at være lige lovlig tung og blød, skønt brødets skorper var lækkert sprøde. Den medfølgende salat så ikke ud af meget, men overraskede med hele, saftige salvieblade og andre friske krydderurter, der igen fint forstærkede den provencalske melodi.

Det økologiske æg på rugbrød med purløgscreme og danske tomater var smukt arrangeret med tykke skiver bøftomat med flot struktur, velafstemt og velsmagende, men den fik lige lidt ekstra peber af min ledsager, der ellers var godt tilfreds.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Læs mere