Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud på, hvad du kan bruge din uge i byen til. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
OPLEV!Har du blomsterkransen klar? Disse dage er årets længste. Det er midsommer, og mandag 23. juni sankthansaften. Det markeres rundt omkring i byen, hvis altså vejrguderne tillader det. Blandt andet tæt på havet ved på Ofelia Plads i Indre By. Her er der nemlig foruden et flydende bål også koncert med Katinka, en båltale af Frederik Cilius og fællessang anført af koret Ilinx. Fri entré. Læs mere her.