Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud på, hvad du kan bruge din uge i byen til. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
FEST!Nu er efteråret officielt over os, men byen er langt fra slukket. Denne uge tænder »Danmarks institution for elektronisk musik«, Strøm Festival, endnu engang for festen rundt omkring i København og på Frederiksberg. Det har festivalen gjort siden 2006 ved at bringe musikken fra undergrundens dansegulve op til overfladen og rundt omkring i bybilledet – fra metrotog til kirketårne. I år sker det fra onsdag 3. til søndag 7. september med forskellige events og fester – nogle endda gratis.