Det vildeste værk, jeg har set, er …
»Udstillingen af ’Luna Luna: Forgotten Fantasy’ i New York, som jeg så sidste år. Den består af en forlystelsespark, der blev tegnet af den østrigske kunstner André Heller og realiseret i Hamburg i 1987. Der var kun åbent i få uger. Der var karruseller, pariserhjul, forlystelser og alt muligt.
Heller havde bedt nogle af de største kunstnere i verden om at være med, og forlystelser, pavilloner og al grafik var designet af blandt andre Keith Haring, Jean-Michel Basquiat, Roy Lichtenstein, David Hockney og Salvador Dalí med musik komponeret til de forskellige værker blandt andre af Philip Glass.