Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud på, hvad du kan bruge din uge i byen til. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
OPLEV! En af verdens største humanitære katastrofer finder sted lige nu i Sudan, alt imens verden lukker øjnene. Som et resultat af borgerkrig er mere end 11 millioner mennesker på flugt, 29 millioner er akut udsat for fødevaremangel, og mange tusinder er dræbt. For at gøre opmærksom på katastrofen i Afrikas tredjestørste land inviterer initiativet Together For Freedom til en aften med kunstauktion og støttekoncerter for Sudan. Det sker lørdag 3. oktober i Kunsthallen Gammel Strand ved Slotsholmskanalen. Alle indtægter fra koncerten og auktionen går til Dansk Flygtningehjælps humanitære arbejde i Sudan. Og det er ikke hvem som helst, der er på plakaten for den vigtige sag.