Kritik Smukke men sandsynligvis for dyre lejligheder

Ruth Campaus glasskillere med silketrykte striber følger farvelæren og kaster klædelige skygger på den hvide arkitektur.
Ruth Campaus glasskillere med silketrykte striber følger farvelæren og kaster klædelige skygger på den hvide arkitektur.
Lyt til artiklen

For at markere det tætte samarbejde mellem arkitekten og den tilknyttede billedkunstner, havde Arkitektfirmaet C.F. Møller indbudt til ’fernisering’ på deres nye boligkarré ’Nordlyset’ på Amerika Plads i Frihavnen i København. Og hvorfor egentlig ikke give den en gang lak noget oftere? Håndværkerne har jo deres rejsegilder og politikerne deres indvielser af offentlige prestigebyggerier. Her fik vi andre, ud over saxofonsolo, fadøl og peanuts, taler af bygherren, arkitekten og kunstneren plus en hel lille forelæsning af Kunstakademiets rektor. Mens enkelte af de allerede indflyttede beboere tilfredse kiggede ned oppe fra altanerne.

Obligatorisk sundudsigt
Det var en typisk dansk vejrdag med lidt sol og masser af blæst, og sikke det kan suse derude, hvor næste blok er Oslo-båden. Der er således god grund til, at ’Nordlyset’ i samme grad åbner sig udad mod den obligatoriske sundudsigt, som indad mod læ til gården, og at de gennemlyste lejligheders altaner er trukket ind i facaden.

Med sit indfarvede hvide puds, sine rektangulære indskæringer i bygningsmassen, og stærke horisontale linjer, ligger huset i fin forlængelse af tegnestuens øvrige ’mediterrane’ eller klassisk modernistiske projekter fra de senere år. Selv om musikaliteten i brugen af flade og brud er den samme, så er der her lidt længere til den tunge firmaarv i form af Møllers og Fiskers imponerende teglmassiver, som man kender dem fra nogle af dansk arkitekturs mesterværker, ’Hornbækhus’ og Århus Universitet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her