Forleden skrev quizmesteren i en anden sammenhæng, at Pierce Brosnan var den næstbedste James Bond på det hvide lærred. Venlige mennesker har mailet og spurgt om, hvem så mon er den bedste? Det er altså stadigvæk i mine øjne Sean Connery, og jeg står bestemt ikke alene, min søn på sytten er enig.
Men så er vi inde i diskussionen om Daniel Craig som 007. Er han den fornyelse af genren, nogle hungrer efter, andre håner? Hvad Kasper Bech Holten har gjort ved Wagners ’Ringen’, er nu sket med James Bond-film? Opblødning, feminisering, romance med mere, freudiansk knudemand og myten punkteret?
