Den franske krigsfilm ’Ærens dage’ er en lille storfilm om små mennesker i en stor krig, som siden blev glemt af det fædreland, de stædigt og stolt kæmpede for i Anden Verdenskrig. Nemlig arabiske soldater, som under trikoloren marcherede med general Charles de Gaulles frie franskmænd hele vejen til Anden Verdenskrigs ende. Filmen fik faktisk den franske præsident, Jacques Chirac, til at ændre sin lovgivning, så veteraner fra Frankrigs tidligere kolonier fik pension og ærefuld oprejsning.

’Ærens dage’ er imidlertid kun en blandt rigtigt mange film, der kritisk beskriver Frankrigs nyere historie. Og selv om nationen har mange fejltagelser og fejl på sin kappe i nationens tre farver, skal gamle Frankrig roses for sin ærlighed for langt om længe at tage landets anløbne aspekter ved den historiske fortid op til revision og eftertanke. Det er desværre ikke alle lande med en blakket fortid under sidste verdenskrig, der gør rent bord på samme facon og maner. Eller hur?