Og det er jo en helt unik genre, når vi tænker på de to berømteste, Brigitte Bardot og Cathrine Deneuve, som begge vistnok ikke er helt ægte. Men den 37-årige pariserinde Julie Delpy, der med sit smukke hesteansigt, sin spinkle, lange krop og sin både enigmatiske og anæmiske apparition synes at være den sande vare i den dur og hårfarve.
Nogle elsker at hade hende på grund af hendes manierede gådefuldheld og neurotiske selvglæde, andre elsker at elske hende som den hestepige, de aldrig scorede på ungdommens rideskole – den aristokratiske pige, som sjældent havde blik for andet end egen pony.
