0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lukning København mister et teater

Når teatret Plan-B lukker og slukker for aktiviteterne i Huset i Magstræde, nedlægges scenen som professionelt spillested.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonathan Bjerg Møller
Foto: Jonathan Bjerg Møller

»Det er klart blevet sværere at etablere et nyt teatersted, end da vi rykkede ind med Plan-B«, siger medstifter og teaterchef Mads Wille i forbindelse med lukningen af Plan-B.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Teatret Plan-B i Magstræde i København lukkes til sommer, og dermed mister hovedstaden en af sine mest markante scener.

Selv om teatercheferne Mads Wille og Simon K. Boberg ønskede, at deres nuværende teater skulle videreføres af andre professionelle teaterfolk, når de fra næste sæson selv overtager Husets Teater på Halmtorvet, har Københavns Kommune besluttet at indlemme lokalerne på fjerdesalen i Magstræde til husets øvrige aktiviteter.

Ifølge lederen af Huset i Magstræde, Susanne Docherty, benytter man Mads Wille og Simon K. Bobergs fratræden som anledning til at inddrage de hidtidige teaterfaciliteter for at skaffe vækstlaget, upcomings, i hovedstadens musik- og teaterliv plads til at boltre sig på en ’multiscene’.

Larm fra Musikcaféen
»Vi vil gerne styrke byens fremstormende, unge musikere og de 3-400 amatørteaterfolk i ’TeaterHUSET’, som allerede er i Huset i Magstræde i dag. Samtidig har der længe været støjgener mellem Plan-B på fjerdesalen og Musikcafeen på etagen nedenunder. De interne regler har ikke fungeret ordentligt, og det har ikke været optimalt at have teaterdrift sammen med et levende musiksted. Disse problemer kan vi løse ved at koordinere aktiviteterne og dermed udnytte lokalerne bedre fremover«, siger Susanne Docherty, der anerkender, at man med de nye planer lukker endnu en af hovedstadens professionelle teaterscener.

»En ny scene må i givet fald findes et andet sted i byen. Men med den nye multiscene har vi mulighed for at skabe et uafhængigt og spændende miljø i Huset med en masse tværgående energi mellem musikere og teaterfolk«, fastslår Susanne Docherty, der har politisk opbakning til planerne i Huset.

Første kulturhus
Huset i Magstræde blev åbnet som Danmarks første kulturhus i 1970. Det har gennem snart 40 år levet en omtumlet – undertiden livstruet – tilværelse, men siden en omorganisering i 2005 har der været styr på forholdene.

Skuespilleren Mads Wille og dramatikeren og instruktøren Simon K. Boberg har drevet Plan-B siden 2001, og parret har gjort teatret øverst i Huset til en af byens højprofilerede scener med dets satsning på både danske og udenlandske urpremierer samt gæstespil.

Wille og Boberg tager nu deres erfaringer og fremtidsplaner med til Husets Teater (der ikke har noget med Huset i Magstræde at gøre, red.). Men Mads Wille ærgrer sig alligevel over, at de hidtidige teateraktiviteter stopper, når Plan-B rykker ud med sæsonens slutning.

Kulturpolitisk hul
»Vores drøm var helt klart at give stedet videre til næste generation i form af en ny ledelse eller at lade et andet teaterensemble komme til, men Huset ønskede selv at overtage lejemålet. Det er kommunen i sin gode ret til, men hermed opstår der igen et kulturpolitisk hul. Og det er klart blevet sværere at etablere et nyt teatersted, end da vi rykkede ind med Plan-B«, konstaterer Mads Wille.

Plan-B har i denne sæson modtaget to mio. kr. i støtte fra Teaterudvalget under Kunstrådet, og herfra beklager formanden, Mikkel Harder, også, at scenen i Magstræde ikke videreføres af et andet teater.

»Plan-B er kørt rigtig godt, men alting har sin tid, og vi kan ikke udstede evighedsgarantier. Med den dynamik, der er i så stor en by som København, dukker der formentlig snart en ny teaterlokalitet op, og det er da også fint, at byen sørger for vækstlagene«, siger Mikkel Harder.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu