Endnu en dansk filminstruktør fanget ind af Hollywood og alt, hvad der er i filmbyen af glamour og glimmer. Og penge til film of course. Vi taler selvfølgelig om Susanne Bier, som just har haft premiere på sin amerikanske film ’Things We Lost in the Fire, og i hvert fald langt bedre end andre danske instruktører, vi nævner ingen navne, har formået at beholde sin egen stil og tone i grænselandet mellem art movie og mainstreamfilm.
Skal man pege på Susanne Biers tematik som auteur-instruktør, må det selvfølgelig være noget med familiebånd, hvor løse og faste de er i givne og nogle gange pressede situationer.
