Nej, det er ikke længere Zorro, vi forbinder med dette gamle redskab til at inddrive dyr og knipse ilden ud på stearinlys. Nu er det Indiana Jones, som pisker. Nu igen, for efter 19 års pause er arkæologiprofessor Henry Jones Junior tilbage iblandt os med bravur og piskesmæld.
Da vi sidst så ham, var året 1937, men nu dukker han altså op i 1957 i den amerikanske ørken i ’Indiana Jones og krystalkraniets kongerige’. Igen i Harrison Fords benede og veltrimmede skikkelse med stålsatte øjne og en granitstærk hage, hvor du kun på erfaringens rynker og hårets tyngde kan se, at denne helt er 65 somre af alder.