Min søn og jeg skal en gang imellem se kultfilmen ’The Big Lebowski’, og det ved jeg godt, jeg har sagt før, og jeg ved også, at vi er ikke alene. Brødrene Coens film, som både er crazy humor og en skæv hommage eller hyldest til gamle Raymond Chandler, ses af flere og flere og bliver citeret gang på gang på værtshuse, hvor drengerøve hænger ud over en fadbamse eller to.
Og måske er det sådan i virkeligheden, at især karlfolk og så drengepiger – a la den ene af brødrenes kone, den skægge og skønne Frances McDormand – frem for alt er de absolutte fans af deres film, der begavet slingrer mellem diverse filmgenrer såsom syrlige screwball comedies og variationer over klassiske film noir-temaer.


