Dansk James Stewart. Ja, sådan synes i hvert fald denne quizmester, at man kan kalde Jakob Cedergren, som med sin lange, ranglede skikkelse, sin halvhårde apparition og lidt klodsede fremfærd præcis minder om den store amerikaner.
Just James Stewart, som var fremragende som traumatiseret cowboy, strømer med højdeskræk og i det hele taget en herre, som synes at være verdens herre, men så alligevel er en dreng med mærkelige sår i sjælen og store ar i sindet.
