Guide Byens bedste tegneseriebutikker

Lyt til artiklen

Fantask I Sankt Peder Stræde ligger tegneseriebutikken Fantask, hvor du kan være sikker på at få kyndig vejledning, hvad enten du er inkarneret tegneserienørd eller ren nybegynder. Alle de ansatte er selv tidligere kunder, der både har en stor viden om genren generelt, og lidenskab for særlige nicheområder. På hylderne kan du finde alt fra de danske tegneserieforlag, et bredt udsnit af amerikanske serier, manga-hæfter i oversættelse og på original sprog og snart vil du også kunne købe genoptrykte klassikere som Lucky Luke, Asterix og Tintin i hardback. Fantask, Sankt Peder Stræde 18, København K. www.fantask.dkFaraos Cigarer Faraos Cigarer i Klosterstræde er endnu et overflødighedshorn for tegneserieelskere. Her finder du både nye udgivelser og antikvariske striber. Butikken er særligt specialiseret i de mere intellektuelle albums, der mest af alt minder om illustrerede romaner, eller graphic novels som det hedder på engelsk. Ejerne er derfor også begyndt selv at udgive smalle titler, for at sikre deres overlevelse på det danske tegneseriemarked. Indtil videre er der udkommet en tegneserie i kvartalet, men ambitionen er at Faraos Cigarer med tiden skal have en fast månedlig udgivelse. Faraos Cigarer, Klosterstræde 22, Kbh. K. www.faraos.dkPegasus I Nørre Farimagsgade ligger Danmarks mest specialiserede tegneserieantikvariat, med over 100.000 titler på hylderne. Her kan du finde tegneserier helt tilbage fra genrens spæde start i midten af 1800-tallet og velholdte udgaver af klassikere som Knold og Tot fra 1911. Har du særlige mangler i din samling bestiller ekspedienterne gerne hjem, og starter du på bar bund, kan du god få hjælp til at danne dig et overblik over udvalget. Pegasus, Nørre Farigmagsgade 53, København K. www.pegasus.dkTrianglen Antikvariat På Østerbro er der mulighed for at gøre fund fra tegneseriernes undergrund. I Trianglen Antikvariat kan du nemlig ikke alene finde gamle Anders And & Co. eller Politisk Revy blandt de 9000 titler, der er at finde på tegneseriereolerne. Indehaver Jens Sirich dyrker også vækstlaget i den danske tegneseriebranche, og indkøber derfor tegneserier fra små forlag og mindre etablerede tegnere. Sirich fremhæver udgivelser fra forlaget Fahrenheit, som et godt sted at starte for læsere, hvis viden om tegneserier ikke rækker udover Jumbobøgernes univers. Trianglen Antikvariat, Østerbrogade 72, København Ø. www.sirich.dkComic Links: Seriejournalen er Danmarks største tegneserietidsskrift, og på hjemmesiden www.seriejournalen.dk kan du både købe tegneserier, finde masser af links til danske og udenlandske tegneseriehjemmesider og selv anmelde de tegneserier, du har læst. I den gratis tegneserieantologi, Free Comics, der udkommer en gang om måneden, kan nye såvel som etablerede tegnere få deres seneste historier trykt og distribueret kvit og frit. Bladets mål er at stimulere danskernes interesse for tegneserier og vise flere sider af genrens spektrum. www.freecomics.dkcaptaincommunist.tegnebordet.dk finder du den danske tegneserieføljeton Captain Communist. Tegneseriens satiriske univers består af fallerede superhelte, kommunistiske robotter, kvindelige ninjaer og mandlige EU-elskere. Tegneren Peder Riis tilføjer jævnligt nye kapitler til sin fortælling. www.comiczone.dk er en internetbutik, hvor du kan købe de nyeste amerikanske comics, internationale tegneserietidsskrifter, animerede dvd er, cartoon gadgets og t-shirts med tryk. Alt sendes direkte til din bopæl for et gebyr på maksimum 50 kroner. På Nørrebro ligger det lille produktionsselskab og tegneserieforlag Cool Comics, der står bag titlerne Duksedrengen , Kaliber og Night Walkers . På hjemmesiden kan du tegne abonnement på de nyeste striber og bestille de tidligere hæfter, der mangler i din samling. www.vangcreative.dk/coolcomics
/secondary.html
www.disneybasen.dk kan enhver Disney-aficionado finde seneste nyheder om slænget fra Andeby, genveje til gode tilbud eller opstøve de Jumbo-bøger, der mangler for, at samlingen kan blive komplet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her