I aften skriger 11.000 unge piger op mod scenen i Jyske Bank Boxen i Herning.
Nogle af dem græder givetvis, andre besvimer måske. Alle bliver de fyldt af en varm klump i brystet, der ender med en sitren helt ude i fingrene. Og det er alt sammen på grund af en dreng: Justin Bieber, der blev 17 1. marts.


