Da Patti Smith i 1975 indspillede sit debut-album ’Horses’, regnede hun kun med, at det skulle være en engangsforestilling. Hun var sikkert hurtigt glemt igen, og så var det tilbage til arbejdet i boghandlen og til et liv med at skrive digte og drømme om Rimbaud.
Det gik mildest talt anderledes. ’Horses’ væltede alle omkuld og står stadig som en af rockhistoriens mest ranke milepæle.

