Nationale kvindeikoner på vej til bykortet

Lyt til artiklen

Undertøjsfabrikanten Sussi la Cour Jakobsen, bedre kendt som ekspornostjernen Katja Kean eller slet og ret Katja K, er en af de kvinder, der ifølge politiken.dk’s forårskåde læsere kunne fortjene at komme på landkortet – eller rettere, bykortet og for nu at blive helt præcis: Det københavnske. I det hele taget skal der flere kvinder på gaderne, mener læserne efter på Politikens hjemmeside at have set, hvor skæv kønsfordelingen er i det danske gadebillede: Der går fjorten betydningsfulde mænd imellem, at de danske kommunalpolitikere kan finde bare én kvinde, som de finder værdig til at opkalde en gade efter. Århus vil have flere kvinder I København har Borgerrepræsentationen nu direkte vedtaget politisk, at kvinderne skal på gadeskiltene, og også i Århus er forslaget på vej.

I forbindelse med den store byudvidelse ved Århus Havn har Kvindemuseet sendt byrådet et oplæg med en lang liste over både nationale kvindeikoner som Karen Blixen, Thit Jensen og Asta Nielsen, der kunne fortjene at få en vej opkaldt efter sig, samt mere lokale heltinder som Århus’ første kvinde i kommunalbestyrelsen, Dagmar Pedersen, eller Ellen Schepelern, som tog det første initiativ til at få oprettet Kvindehjælpen. Et prik til kønsbevidstheden Det er nemlig ikke lige meget, at gaderne er opkaldt efter mænd alene, mener lederen af Kvindemuseet, Merete Ipsen. »Det er væsentligt at få flere kvinder på vejskiltene på grund af det her lille prik til kønsbevidstheden om, hvem det er, vi finder så betydningsfulde, at vi vil erindre dem, hver gang vi går op og ned ad gaden. Vores børn spørger, hvem det er, der står på skiltene, og det vil være rigtigt, at vi viser dem, at også kvinder kan findes værdige til at få en gade opkaldt efter sig«, siger Merete Ipsen og nævner søhelten Herluf Trolle som en af Århus’ ’berømtheder’ på gadeplan: »Man kunne lige så godt have opkaldt en gade efter hans kone, Birgitte Gøye«, siger hun om kvinden, der sammen med Herluf Trolle var med til at opbygge Herlufsholm. (Som i parentes bemærket heller ikke hedder Birgittesholm). Poppelvej kan nemt sløjfes Kvindemuseet mener ikke, at man skal »vælte en mand af pinden« og skifte hans navn ud med en kvindes bare for bogstaveligt talt at kunne skilte med sit millimeterdemokrati.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her