Interview med Copenhell-aktuelle Huldre: Kan man spille metalmusik med drejelire og violin?

Drejelire og violin er ikke noget, man normalt forbinder med metalmusik.

Men for bandet Huldre er det en ganske normal kombination. Selv kalder de deres musik for folkemetal – en blanding af folkemusik og heavymetal, hvor sangtekster om tågede moser, mørke skove og naturens trolde pakkes ind hårdtslående, distortede guitarløb og pulserende stortromme.

Med deres anmelderroste 3. album ’Tusmørke’, der udkom sidste år, har Huldre bevist, at folkemetalgenren også fungerer i et lille land som Danmark. Både heavyentusiasterne og folkemusikfestivalerne har efterhånden taget bandet til sig, og lørdag 24. juni er de klar til at sætte gang i festen, når de spiller til dette års Copenhell.

Som optakt har Politiken bedt de seks bandmedlemmer om hver at udvælge en plade, som har inspireret dem til deres musikalske univers.

Seigmen: ’Total’ (1994)

Nanna Barslev, forsanger: »Jeg havde i lang tid spillet middelaldermusik og folkeviser, da jeg fik den her cd af en veninde. Det var før internettets tid, så den var direkte importeret fra Norge.

Jeg tænkte straks, at det kunne være spændende at kombinere det her dystre univers med folkemusikken. Ofte er de gamle folkeviser jo nogle virkelig ubehagelige historier, som handler om død og ødelæggelse. Når man sætter noget hård musik nedenunder, bliver teksterne forstærket.

Jeg er meget inspireret af Seigmens tekstunivers, når jeg skriver tekster i Huldre«.

Sorten Muld: ’Mark II’ (1997)

Troels Dueholm Nørgaard, drejelire og fløjte: »På den her plade oplevede jeg første gang, at gamle folkeviser godt kunne sættes sammen med noget nyt og moderne.

Sorten Muld gjorde vores nordiske identitet relevant i nutiden ved at give de gamle tekster et boost. De meget makabre tekster fik tilført en ekstra dimension ved hjælp af den elektroniske musik.

I Huldre vi bruger metalmusikken til at gøre det samme, men modsat Sorten Muld skriver vi selv størstedelen af teksterne«.

Lumsk: ’Åsmund Frægdegjevar’ (2003)

Bjarne Kristiansen, bas: »Jeg har altid været meget inspireret af den måde, som Cliff Burton håndterer bassen på på de tre første plader med Metallica. At bassen ikke bare skal følge stortrommeslaget, men kan være melodiøs i sig selv.

Men det, som for alvor blev min indgangsvinkel og inspiration til folkemetal, var ’Åsmund Frægdegjevar’ med det norske band Lumsk. Når man lytter til deres musik, får man følelsen af at stå på et fjeld, og modsat mange andre bands, som bliver kaldt for folkemetal, er deres musik en ligelig blanding af folkemusik og metal.

Huldre bliver af og til sammenlignet med Lumsk, til trods for at halvdelen af bandet fakrtsk ikke havde hørt Lumsk, før sammenligningen dukkede op.

Lumsks blanding er ganske rigtigt fed, men det, der er specielt for mig, er, at de gør det anderledes end de fleste bands, der kaldes folkemetal.

De var blandt de første, jeg hørte, der lavede en nogenlunde 50/50 blanding af folkemusik og metal, og det fungerede hurtigt som en personlig inspiration for mig, der på det tidspunkt rendte og lyttede til både skandinavisk folkemusik og metal«.

Nigel Kennedy: ’Vivaldi: The Four Seasons’ (1989)

Laura Beck, violin: »Jeg er opdraget ud fra en klassisk tilgang til musikken, hvor man står og stirrer ned i sine noder, og jeg havde både spillet kammermusik og spillemandsmusik, inden jeg begyndte at lytte til violinisten Nigel Kennedy. Han har en helt særlig punket energi over sit spil og optræder ofte med hanekam og mærkeligt farvet hår.

Vivaldis ’De fire årstider’ er nok et af de mest fortærskede klassiske værker, der findes. Men Nigel Kennedy spiller det på sin helt egen måde. Han laver om på satserne og spiller ikke altid det, som står i noderne.

Den tilgang bruger vi også i Huldre. Man behøver ikke at gøre som alle andre, og det skal først og fremmest være sjovt at spille«.

Billy Cobham: ’Spectrum’ (1973)

Jacob Lund, trommer: »Jo mere forskellig musik man lytter til, des større variation kommer der også i ens eget spil. Selv om det er fusionsjazz, er jeg meget inspireret af den måde, som Billy Cobham spiller trommer på. Han groover bare sindssygt fedt, og så har han en meget legesyg tilgang til musikken. Han spiller ofte med to stortrommer, og derfor er hans trommespil heller ikke helt uforeneligt med heavymetalgenren. Trommerne behøver ikke blot holde rytmen, men må også godt tilføre musikken nogle skæve indslag«.

The Who: ’Tommy’ (1969)

Lasse Olufson, guitar: »Som det er tilfældet for mange andre, var det Black Sabbath og Metallica, der åbnede mine øjne for metalmusikken.

Men det her er nok alligevel den plade, som har formet mig mest. I et helt år hørte jeg ikke andet, og efter min mening er det verdens fedeste plade. Den har det hele. Den leger med formerne og blander rocken med det mere symfoniske og klassiske.

I Huldre forsøger vi også hele tiden at bryde formerne op og lade musikken udvikle sig undervejs. Mange af vores numre jammer vi os frem til«.

Huldre optræder 24. juni. Copenhell, Kbh. K. www.copenhell.dk. Derudover kan de opleves i aften 12. maj i Geomuseum Faxe.