Drejelire og violin er ikke noget, man normalt forbinder med metalmusik.
Men for bandet Huldre er det en ganske normal kombination. Selv kalder de deres musik for folkemetal – en blanding af folkemusik og heavymetal, hvor sangtekster om tågede moser, mørke skove og naturens trolde pakkes ind hårdtslående, distortede guitarløb og pulserende stortromme.
Med deres anmelderroste 3. album ’Tusmørke’, der udkom sidste år, har Huldre bevist, at folkemetalgenren også fungerer i et lille land som Danmark. Både heavyentusiasterne og folkemusikfestivalerne har efterhånden taget bandet til sig, og lørdag 24. juni er de klar til at sætte gang i festen, når de spiller til dette års Copenhell.
Som optakt har Politiken bedt de seks bandmedlemmer om hver at udvælge en plade, som har inspireret dem til deres musikalske univers.
Seigmen: ’Total’ (1994)
Nanna Barslev, forsanger: »Jeg havde i lang tid spillet middelaldermusik og folkeviser, da jeg fik den her cd af en veninde. Det var før internettets tid, så den var direkte importeret fra Norge.
Jeg tænkte straks, at det kunne være spændende at kombinere det her dystre univers med folkemusikken. Ofte er de gamle folkeviser jo nogle virkelig ubehagelige historier, som handler om død og ødelæggelse. Når man sætter noget hård musik nedenunder, bliver teksterne forstærket.
Jeg er meget inspireret af Seigmens tekstunivers, når jeg skriver tekster i Huldre«.
Sorten Muld: ’Mark II’ (1997)
Troels Dueholm Nørgaard, drejelire og fløjte: »På den her plade oplevede jeg første gang, at gamle folkeviser godt kunne sættes sammen med noget nyt og moderne.
Sorten Muld gjorde vores nordiske identitet relevant i nutiden ved at give de gamle tekster et boost. De meget makabre tekster fik tilført en ekstra dimension ved hjælp af den elektroniske musik.
I Huldre vi bruger metalmusikken til at gøre det samme, men modsat Sorten Muld skriver vi selv størstedelen af teksterne«.
Lumsk: ’Åsmund Frægdegjevar’ (2003)
Bjarne Kristiansen, bas: »Jeg har altid været meget inspireret af den måde, som Cliff Burton håndterer bassen på på de tre første plader med Metallica. At bassen ikke bare skal følge stortrommeslaget, men kan være melodiøs i sig selv.
Men det, som for alvor blev min indgangsvinkel og inspiration til folkemetal, var ’Åsmund Frægdegjevar’ med det norske band Lumsk. Når man lytter til deres musik, får man følelsen af at stå på et fjeld, og modsat mange andre bands, som bliver kaldt for folkemetal, er deres musik en ligelig blanding af folkemusik og metal.
Huldre bliver af og til sammenlignet med Lumsk, til trods for at halvdelen af bandet fakrtsk ikke havde hørt Lumsk, før sammenligningen dukkede op.
Lumsks blanding er ganske rigtigt fed, men det, der er specielt for mig, er, at de gør det anderledes end de fleste bands, der kaldes folkemetal.
