Justin Timberlake giver ekstra koncert i Danmark

Justin Timberlake er aktuel med pladen 'Man of the Woods', der har fået blandede anmeldelser.
Justin Timberlake er aktuel med pladen 'Man of the Woods', der har fået blandede anmeldelser.
Lyt til artiklen

Popmusikeren Justin Timberlake er en populær herre i Danmark. Billetterne til koncerten med amerikaneren den 4. august i Royal Arena i København blev revet væk.

Den store efterspørgsel på billetter betyder nu, at Justin Timberlake afholder en ekstra koncert i Royal Arena.

Den nye koncert på hans turnéprogram bliver afholdt dagen efter den første, så det danske publikum kan opleve popstjernen i Royal Arena både 4. og 5. august.

Justin Timberlake er albumaktuel med sit fjerde soloalbum 'Man of the Woods', der udkom i begyndelsen af februar. Albummet har fået blandede anmeldelser i danske medier.

Det er Justin Timberlakes første turné siden 2014. Der åbnes for køb af billetter til den ekstra koncert 19. februar.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her