Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
P
Illustrationer fra bogen 'Frit flet'. Gengivet med tilladelse af forlaget Gyldedal
Foto: Illustrationer fra bogen 'Frit flet'. Gengivet med tilladelse af forlaget Gyldedal

Fire kvinder fortolker en nyklassiker: Sådan laver man hit-bogen 'Frit flet' til teater

Hvordan omskriver man en bog fuld af kollager til teater? Fri fortolkning uden troskab over for teksten og med en stærk kollektiv bevidsthed, lyder svaret fra holdet bag forestillingen ’Frit flet’.

»Jeg håber, man ser forestillingen som et drømmespil, så de mennesker, der er på scenen, befinder sig i det største spørgsmål, der findes: Hvorfor er vi her? Hvorfor er jeg i denne her krop, som gennem forskellige faser ældes og dør?«, svarer instruktør Liv Helm på spørgsmålet om, hvad det egentlig er, forestillingen ’Frit flet’ handler om.

»En mere jordnær forklaring kunne være, hvilke roller man spiller i løbet af et liv, for vi når at spille en masse: at være ung, være mor, være nogens ven«, tilføjer dramaturg Tanja Diers.

Sammen med scenograf Franciska Zahle og musiker og komponist Hannah Schneider sidder vi i Teater Sort/Hvids foyer.

Vi skal stole på hinanden og være rummelige. Det er slags tillidsøvelse. Man kommer med en idé, og vi tager den alvorligt

De fire kvinder er i gang med at dramatisere den anmelderroste bog ’Frit flet’, som dramatiker Line Knutzon og forfatterne Naja Marie Aidt og Mette Moestrup skrev i 2014.

Bogen ligner umiddelbart forårssæsonens Vogue; en ordentlig klods, der er bygget op efter et modemagasins forskrifter med store glittede annoncer efterfulgt af en indholdsfortegnelse.

Læser man videre, åbner en forunderlig, fragmentarisk verden sig. Igennem 655 sider fletter fotos, digte, essays, interviews og interne mails sendt mellem de tre kvinder sig ind i hinanden.

Bøger på scenen

Det er ikke sjældent, at scenekunsten kigger mod den litterære verden for at finde inspiration, men umiddelbart er ’Frit flet’ ikke det letteste værk at dramatisere. Den er spækket med vidt forskellige tekster: om ungdom, at være en fødende kvinde og blive mor, gå i overgangsalderen og blive ældre kvinde, men fortællingerne er mangestemmige og peger i forskellige retninger uden noget facit.

Liv Helm forklarer, at man ikke skal forvente sig en nøjagtig gengivelse af værket, hvis man bevæger sig ind på Sort/Hvid for at se forestillingen. I stedet vil fragmenter af bogens tekster sat sammen på nye måder træde frem i stykket. Al tekst i forestillingen er taget fra bogen, men nogle scener er skruet sammen med en sætning fra en tekst, der er blevet sat sammen med sætninger fra andre tekster. Der er blevet flettet videre.

»Det er en umulig opgave, vi har sat os for«, erkender hun.

»Vi har læst råt op i forhold til, hvad der ræsonnerer i os og lavede en rækkefølge, der handler om, hvad vi synes ville være fedt. Vi har stor respekt for bogen, men vi har ikke arbejdet med troskab over forteksten. Vi laver de historier, der bor inde i os selv, så ser man forestillingen og forventer en gengivelse af bogen, er det muligt, man bliver skuffet«.

Kollektivet

Det var Franciska Zahle, der for flere år siden fik ideen om, at ’Frit flet’ skulle formateres til teater:

»Som scenograf havde jeg en generthed over at ville have det her på scenen. Man er tit nummer tre i leddet efter teaterchefen, instruktøren og måske også dramatikeren. Derefter ringer man til scenografen«.

Efter at de fire kvinder fandt sammen, var det meget naturligt at indlede samme arbejdsproces, som forfatterne til ’Frit Flet’ gjorde. Den helt kollektive, hvor individets stemmer er flettet ind i hinanden. Ingen ved, hvem der skriver hvad i bogen. Det samme princip gør sig gældende i forestillingens tilblivelse.

»Vi skal stole på hinanden og være rummelige. Det er slags tillidsøvelse. Man kommer med en idé, og vi tager den alvorligt,« siger Franciska Zahle.

Da vi startede med at arbejde med teksterne, var vi et meget ungdommeligt sted. Siden da er jeg blevet mor. Pludselig læste jeg alt om moderskab

Som komponist har Hannah Schneider oplevet det som en stor gevinst, at de arbejder på lige fod:

»Ud over teksterne, så sagde den flettede metode mig også noget. Teatret i sig selv er et flet af det visuelle og tekster, men det her var muligheden for at få musikken ind som en reel stemme i processen«, forklarer hun.

Dramatiseringen af ’Frit flet’ har stået på i flere år, hvor der er sket mange ting i de fire kvinders liv.

De har erfaret, at bogen rummer nye læsninger i nye livsfaser. Nu håber de, at alle nuancerne er kommet med, forklarer Liv Helm:

»Da vi startede med at arbejde med teksterne, var vi et meget ungdommeligt sted. Siden da er jeg blevet mor. Pludselig læste jeg alt om moderskab. Jeg har også mistet min mormor og morfar, som jeg har været tæt knyttet til. Pludselig åbner alle teksterne om aldring og død sig. Afhængigt af hvilke overgange, man oplever i livet, så opdager man, at det rummer bogen også. Spørgsmålet er, hvad vi ikke har opdaget endnu?«.


––––––––––––

Tanja Diers, dramaturg, om ’Vold’:

»’Dødslisten’ slog mig ud. Den kommer fra en svensk avis og er en opgørelse over, hvordan kvinder er blevet slået ihjel. Teksten er alt for lang og ond. Den er svær at rumme, for i hver eneste sætning er der et liv, der ender. Der er en historie inde i hver sætning, som ender tragisk. Som dramaturg er det højspændt dramatik. Det er lavet på så nøgtern en måde, at det bliver en virkelig smuk tekst og siger det hele. ’Dødslisten’ viser det spor, som vi har valgt at tage med i forestillingen, der hedder ’Vold’«.

»I vores samfund findes der vold på mange niveauer, men her handler det om den fysiske vold. Mænd er stærkere end kvinder, derfor er de statistisk oftere mordere. Vold er et tema, et faktum i livet, som vi må prøve at overkomme på forskellige måder«.

Foto: Tine Juul Reingaard

»Længden på listen er så forfærdelig og ubærlig, at man får lyst til at gøre alt muligt andet end at fortsætte med at læse. Det samme gælder for skuespillerne på scenen. For at håndtere smerten er der én af dem, der spiller alle drabene og sætter dem i et komisk, tegneserieagtigt skær, hvor hun spiller det ud; agerer, at hun bliver jagtet, hængt, skudt. Hun giver det en krop«.

»Vold spiller en stor rolle i samfundet, og derfor er vigtigt, at forestillingen også kan rumme det ubehag. Scenen bliver afsluttet af et smukt digt om bryster, for hvad kan komme efter noget så forfærdeligt som drab?«.

Tanja Diers, f. 1983. Uddannet fra Teater- og performancestudier på Københavns Universitet. Har tidligere været dramaturg på ’Hva så Europa’ og ’The Cave’ og arbejdet sammen med instruktør Christian Lollike i tilblivelsen af blandt andet ’Erasmus Montanus’.

––––––––––––

Hannah Schneider, musiker om ’Ulighed’:

»Jeg scrollede igennem alle teksterne for at finde noget, der kunne blive til en sang. ’hey lille m’ er et digt. Teksten har en form, der er sangbar, og den rørte mig enormt meget første gang, jeg læste den. Det ramte noget i mig, fordi jeg har en lille pige. Digtet handler om skønheden i at være født som pige, og det er meget smukt, synes jeg«.

Pr-foto

»Der et citat af den franske forfatter Marguerite Duras: ’det er alt’, som omfavner en eksistentiel storhed. Samtidig er der korte sætninger, som gør teksten meget rytmisk. Melodien var der fra start og har overlevet lige siden. I bearbejdningen synger jeg frit over teksten, mens jeg spiller. Så optager jeg, skærer til og giver det en form, jeg kan bruge til noget«.

»Sangen blev til i min Nørrebroverden med min lille pige. Den handler om alle de muligheder, hun har for at folde sig ud. I forestillingen ligger historien om Esperanza, en migrantkvinde, som mister sit barn, i forlængelse af sangen. I sammenligning med Esperanza, som ikke har de samme muligheder for at folde sig ud, får sangen en ny mening og er rørende i ny kontekst«.

»I starten var jeg i tvivl om, hvorvidt det ville virke. Jeg tænkte: ’Skulle vi nu ikke have et vidunderligt øjeblik?’. Det kunne være et øjeblik, hvor vi hylder den lille mulighed. Nu, synes jeg, teksten kan begge dele. Der er stadigvæk en umiddelbar skønhed i det. Musikken er jo skrevet med drømme og håb, og så kommer den bratte kontrast«.

Hannah Schneider, f. 1982. Komponist og musiker. Har komponeret musik over Inger Christensens ’Alfabet’ samt komponeret til forestillingerne ’Melodien, der blev væk’ og ’Revolt. She Said. Revolt Again’.

––––––––––––

Franciska Zahle, scenograf, om ’Faser’:

»Jeg syntes, ’Børneskrig’ rent grafisk var sat ret sjovt op i bogen. Der var nogle store ’JA’ i teksten og afslutningsvis et ’NEJ’, og det tiltrak min opmærksomhed. Den tager fat på et tema om overgangen fra en periode i livet til en anden, fordi indholdet forandrer sig, og man går ind i en ny alder«.

»Jeg synes, det er en rå tekst, fordi den stiller spørgsmålet: Hvilken slags liv har man, når overgangsalderen er overstået? Jeg har ikke selv været i den fase, men jeg er nogens barn, så jeg kan huske tilknytningen. Teksten er skrevet fra en mors perspektiv, og jeg har aldrig overvejet, hvordan det er. Men tænk, at jeg har været i den relation. Og tænk, at jeg har trukket mig fra den, fordi jeg blev voksen«.

Pr-foto

»Når man bliver ammet, er man et kød. Det er jo vanvittigt at tænke på. Det har teksten med og sætter det på kanten, fordi den gennemgår, at en kvinde får et lille barn, ammer det, ser det vokse op, og pludselig vender det sig mod hende i løsrivelsesprocessen«.

»Den var vildt svær at spille, fordi det er en enetale. Hvad gør man, mens man siger den tekst? Så arbejdede vi med, at de indskudte ’jaer’ og ’nejer’ bliver besvaret af en anden, der lytter, men mest føler sig talt . Der er en form for komik i en egentlig melankolsk tekst. Det er en samtale mellem to parter, hvor den ene ikke rigtig gider at sætte sig ind i den andens liv«.

Franciska Zahle, f.1987. Uddannet scenograf fra Den Danske Scenekunstskole. Har tidligere lavet scenografi til ’Aladdin’, ’Revolution’ og ’Hospitalet’.

––––––––––

Liv Helm, instruktør, om ’Generationer’:

»’Haven’ er en del af kapitlet, der hedder ’I farmors spor’. Det er en tekst, jeg i første omgang sprang over, for umiddelbart handlede den om årstider. Det interesserer mig ikke. Jeg ledte efter noget med konflikt. Så begyndte vi at læse op fra den, og jeg fandt ud af, at det var en spøgelseshistorie. I spøgelseshistorien er der et barn og en afdød farmor«.

»Det er en mere klassisk bearbejdning: fra en litterær tekst til dramatik, der kan spilles på en scene. Jeg har lavet den til en dialog mellem et barn og en afdød farmor«.

Pr

»Teksten er vigtig, fordi jeg selv har mistet en mormor. I teksten kunne jeg mærke en forbindelse til en bedsteforælder, som er en anden type relation end den, man har med sin mor. Hvis man er heldig og har sine bedsteforældre længe, så kan man få et bånd med ren kærlighed uden frustration. Det kan være et sted, hvor man også mærker historiens vingesus, fordi aldersspændet bliver tydeligt, og det er lang tid siden, ens bedsteforældre var børn«.

»Min mormor var barn under besættelsen, og det har givet mig en historisk forståelse. Også for at være kvinde. Hun var en af de første kvindelige ledere i sin generation. Der ligger også en stærk generationsfortælling i værket, da ’farmor’ er en gennemgående figur i bogen, og hun optræder flere steder«.

Liv Helm, f. 1985. Uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole. Har tidligere instrueret ’Dancer In The Dark’ og ’Transfervindue’.

’Frit flet’. Fra 16. februar. Teater Sort/Hvid, Staldgade 26-30, Kbh. V.

Spiller også på Mungo Park Kolding 21. marts-4. april 2019.

Læs mere:

IBYEN

Pr-foto

Tacos, naturvin og nyt liv i et 00'er-hotspot:  Her er 9 nye spise­steder i København, du skal kende

Lasse Kofod

Udforsk byen:  Her bør du kigge ind, når du kører de 17 stop med Københavns nye metroring

Miriam Dalsgaard

Ibyens gadeguide:  I Nørrebros globale sidegade kan du spise og udforske hele verden

Jens Hartmann Schmidt

Oplev! Spis! Drik!  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Nyheder

Maud Lervik

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

»Man bliver grinet af eller får en kommentar som: »Slap dog af, jeg synes bare, din røv er god, tag det som et kompliment«

Inger Christine Løwe

»Jeg ved, at kommentarerne vil komme, for mit tøj vil af nogle blive opfattet som et råb om opmærksomhed«

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Nanna Navntoft

Sådan svarer du igen:   Råb »kogte gulerødder!« til dem, der chikanerer dig i nattelivet

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt