Da coronavirussen fik aflyst sommerens festivaler, begyndte arrangører at lave onlinekoncerter. Det har skabt grobund for en ny form for svindel, hvor falske Facebook-begivenheder lokker data og kortoplysninger fra brugerne. Lige nu anmelder Roskilde Festival omkring syv sager om fusk til Facebook hver dag.
Pas på: Ny online svindelform vil lokke penge og data fra dig
Damon Albarn spiller på Orange Scene på Roskilde Festival i 2018. I 2020 skulle han have spillet i K.B. Hallen i anledning af 50-året for Roskilde Festival. Den koncert blev aflyst grundet corona. Men en snydekoncert har været i omløb online. Foto: Gregers Tycho/RITZAU
Da landet lukkede, og sommerens store begivenheder blev aflyst tidligere i år, stod en hel festivalbranche med line-ups og koncerttelte, men ingen muligheder for at afholde events.
De måtte tænke kreativt. Det gjorde blandt andre Michael Andersen, der står bag rock- og metalfestivalen Nordic Noise. Her bestemte de sig for at rykke festivalen online og streame koncerterne under navnet ’Nordic Noise 2020: Streaming For Vengeance’.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.