Hvad skal du i weekenden? Ibyen prikker en udvalgt person på skulderen og spørger, så du kan få inspiration til aktiviteter i København.
Fredag
Surrealismens kvinder – åndsfællerne over dem alle! – venter mig og min ’amour secret’ på Louisiana. På vejen hjem når vi forbi Nick Cave-udstillingen på Den Sorte Diamant. Nyder en St-Feuillien på Holberg19 plus en croque madame på Les Voyageurs i Holbergsgade. Bagefter champagne på Hotel Sanders. Runder aftenen af i Grand Teatret, hvor vi går efter at få salen for os selv frem for den bedste film på programmet.

