Hvad skal du i weekenden? Ibyen prikker en udvalgt person på skulderen og spørger, så du kan få inspiration til aktiviteter i København.
Fredag
For mig har fredag været ferniseringsdag tilbage fra 1980’erne, hvor man gik på Galleri Deroute i Blågårdsgade og kiggede på værker malet på bølgepap med titler som ’Amfetamin II’. Når det er bedst, er det den perfekte kobling af intellektuel pirring og social løssluppenhed. Hænger kunsten i Kødbyen, er det med nachspiel på Jah Izakaya, hvor husalteret deles mellem to af mine alt for tidligt bortgangne venner: Morten Lindberg og Henrik Møll. Vi skyller efter med årgangssake.
Blå bog
Kim Foss
Lørdag
Vi har kørt morgenfilm i Grand et par år. Er der arrangement dér, starter dagen med filmanmelderens morgencomplet: Kaffe og croissant. Maja og Selma er fløjet fra reden, men er vi heldige, tager de med ud og hører musik. Eller også spiser vi bare. Tapas i Torvehallerne eller asiatisk på Vesterbro. Fu Hao og Noodle House er gamle favoritter. Falang tager vi for farvernes skyld.
Søndag
De bedste weekender byder på fodbold, men jeg er langtidsskadet, så jeg må undvære. Heldigvis har jeg min cykel. Under nedlukningen dyrkede jeg Amager Rundt – med pitstop i Dragør og finale på Café Slusen i Sydhavnen, der er blevet et prima alternativ til La Banchina.
fortsæt med at læse

