Klemt inde mellem sammenpressede dåser sidder den afghanske flygtning Hayder og kigger ind i linsen på sin telefon. Han er en brik i et komplekst smuglernetværk og på vej mod europæisk fastland.
Hayders rejse er en af de fortællinger, som Nadim Ghaderi skildrer i sin debutudstilling ’Fatana – above borders’ i København.
Igennem foto, video og tekst åbner Ghaderi for forskellige historier om identiteten som flygtning. Det handler om tilhørsforhold, samvær og identitet og udspiller sig i rum som lastbilen, teltet og den nedbrændte Moria-lejr.
»Jeg vil gerne vise den afsondrede verden, der vokser frem, og skabe forståelse for de her mennesker og deres fortællinger. Forståelsen af at være på flugt, at skulle smugles i en lastbil og forståelse af at være flygtning«, siger Nadim Ghaderi.
Titlen på udstillingen, ’Fatana’, var navnet på Nadim Ghaderis moster. Ghaderi kommer fra Afghanistan, er opvokset i Vordingborg og bor nu i København. Det er først nu, 22 år efter hans forældre forlod Afghanistan, at Ghaderi er blevet klogere på sin egen identitet som flygtning. En baggrund, der får plads i udstillingen.
Gebrokkent farsi blev nøglen til forståelse
Udstillingen udspringer af Ghaderis egne oplevelser ved indgangsporten til Europa på de græske øer Moria og Samos. Han har været afghansk tolk på et flygtningehospital, hvor hans gebrokne farsifærdigheder hurtigt bragte ham tættere på de skæbner, han før kun havde hørt omtalt som ’flygtninge’. Et narrativ om en stor mangfoldig menneskemængde, som han i udstillingen forsøger at bryde med.
»Jeg forstod dem (menneskerne på flugt, red.). Deres gestik, mimik og følelser. Der var så meget kommunikation, som mine kollegaer ikke mødte. Jeg kom tæt på folk, og det gjorde, at jeg i dag kan fortælle deres historier«.
På trods af forskellighederne var der blandt menneskene en fælles kultur i deres identitet som flygtninge. For eksempel erfarede han, at man ikke har hvide sko på som flygtning. Hvide sko kan være for iøjnefaldende, hvis man for eksempel gemmer sig fra politiet under en lastbil.
Om natten i flygtningelejrene spredte der sig en ængstelighed, i takt med at mørket og stilheden brød frem. En følelse, Nadim Ghaderi kunne genkende fra sit eget liv, når han er flyttet til nye steder. Følelserne, erfaringerne og det forbedrede farsi har bragt ham tættere på sin familie og sin egen baggrund som flygtning:
»Jeg har også været illegal immigrant. Noget, jeg har givet meget afkald på, fordi jeg ville assimileres og ligne de andre. Jeg har tit følt mig anderledes. Ikke haft den rigtige madpakke med eller haft forkert tøj på i skole. Jeg kan både være afghansk og dansk. Det vil jeg gerne praktisere noget mere nu«, siger han og understreger, at udstillingen ikke handler om ham, men om, at publikum skal forstå hans fortælling som afsender.
Et løfte bliver indfriet
Menneskene, som Nadim Ghaderi mødte på sin rejse, kunne ikke forstå, at han var taget til øerne, som de forsøgte at slippe væk fra. Selv om flere af de personer, Ghaderi kom tæt på, er sluppet væk, ved han, at de mest sårbare og psykisk belastede stadig sidder tilbage.
Han lovede at fortælle deres historier videre:
»De her fortællinger er et løfte, jeg har givet. For at få lov til at tage de her billeder, har jeg lovet, at de skulle vises frem. Det lykkes så nu, og det jeg rigtig glad for at kunne leve op til og indfri«.
Udstillingen, der er arrangeret af Politiken, er gratis og kombineres med en række workshops. Det hele foregår i Politikens gamle butikslokale i Vestergade 22, København K. Nadim Ghaderi udstiller i kælderen, mens hudplejemærket Aasai indtager 1. sal med produkter til hud og hår inspireret af grundlægger Brenda Roslyngs kenyanske rødder.
Udstillingen åbner fredag 3. december og kan ses måneden ud.
