Hvad sladrer københavnerne om på værtshuset, i Netto-køen og på Instagram lige nu? Ibyen rapporterer seneste nyt i vores faste format, Sladderspalten.

Overhørt på Nørrebro: »Vi taler bare for meget og knepper for lidt i det kommunale«

Dronning Louises Bro i København.  Foto: Marius Renner
Dronning Louises Bro i København.  Foto: Marius Renner
Lyt til artiklen

En torsdag klokken 12 sidder kernen af Nørrebro-segmentet, som har fundet deres vej til bydelen via forældrekøb og alle de rigtige holdninger, og spiser kimchitoast på Arrebopå Den Sorte Plads. De taler om ukrainske flygtninge, støttekoncerter og genbrugsbutikker, indtil de bliver afbrudt af en mand i 50’erne, der humper ud af bodegaen Café Heimdal på den anden side ad gaden, tager fat i en lygtepæl og begynder at kaste op, til han hverken har mere lyd eller lilla ansigtsfarve at give af. Nogle gange smager gentrificering dårligt, også selv om den er lavet af kimchi.

Cafe Pixie på Østerbro har en gruppe kvinder ikke opdaget, at det er lige så kedeligt at tale om deres børns indkøring i institution, som det er for ikkerygere at tale om folks rygestop. I øvrigt er det også svært for udefrakommende at følge med i samtalen, fordi alle børnene har mindst tre mellemnavne: »Det er virkelig hårdt for Aja Juno Alexandra, når vi går derfra om morgenen«. Nå, men orker man ikke rigtig den slags, kan man heldigvis bare tage forbi Apollo Bar i Indre By og betale 45 kroner for en filterkaffe, der kan forventes at dukke op ved bordet 25 minutter senere og kun lidt lunken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her