Hvis du gerne vil forberede dig på sommerens festival- og musikoptrædener, så start med Bathsheba. Den dansk-nigerianske sangerinde har på knap to år skabt sig et navn som en af landets store up-and-coming kunstnere og har høstet mangen en stjerne hos Gaffa og Soundvenue.
Med hitsingler som ’Blind’, ’Hit ’N’ Run’, ’Fighting for Your Love’ og ’LALA’ kredser den 23-årige sangerinde om emner, som spænder fra ungdommens hjertesorger og fuckboys til svære familieforhold. De tre ord, hun beskriver sin musik med, er ærlighed, sårbarhed og attitude. Og så kalder hun sin stil dark pop.
»Med dark pop mener jeg, at det er poppede melodier, man kan synge med på, men det er også noget, der rummer stor sårbarhed og frygten for at turde åbne op og miste«.
»Med dark pop prøver jeg at skabe et mørkt univers med mine tekster, som er triste og ærlige, men kombinerer det med en produktion, der har en hey, we should hit the floor-attitude. Jeg kan gode lide det her kontrastunivers. Se bare på Robyns ’Dancing on My Own’ – alle synger med og danser til den, men hvis man koger den tekst ned, er den sindssygt trist«, siger hun.
Det mørke univers, Bathsheba beskriver, har rod i hendes barndom, forklarer hun. Faren var fraværende i store dele af hendes liv, og selv om moren egentlig var den primære forælder, blev hun alligevel fraværende, da hun fik en ny mand og børn.
Det svigt, som Bathsheba kalder det, har haft en mærkbar effekt på, hvem hun er i dag. Da jeg beder hende fremhæve de to sange, der bedst beskriver hende som person, vælger hun nogle, der begge handler om hendes forældre. Og deres svigt.
Hun nævner ’Flower Song’ øjeblikkeligt.
»Den handler om min opvækst og manglende relation til min mor og far. Den betyder ekstremt meget for mig. Budskabet er, at hvis de to mennesker, som har sat én på Jorden, ikke er der for én, hvorfor skulle man så tro på, at andre vil være der. Den tankegang har jeg taget med mig videre i relationer til kærester og andre mennesker«, forklarer hun.
’Fighting for Your Love’ er den anden sang, hun vælger.
»Den handler om, at jeg bliver ubetinget ved med at kæmpe for min fars kærlighed, selv om han ikke er her og ikke vil det. Men i en produktion, som gør, at man vil danse«.
»Er den her sommer mit peak?«
Bathsheba, hvis fulde navn er Bathsheba Pauline Joy Oghomi-Hansen, har altid sunget.
Da hun var 11 år, fik hun en rød og lilla bog af sin mor, som hun skrev tekster og digte i. Og så lavede hun melodier til dem i hovedet, fordi hun ikke kunne spille klaver. Et års tid efter optrådte hun til et arrangement, hvor en mand, der senere blev hendes første manager, bemærkede hende og inviterede hende i studiet for at indspille musik.
»Det var min mor ikke meget for«, griner hun.
Han tog kontakt med hende igen, da hun blev 18 år. Her begyndte hun for alvor at indspille musik og opbygge et netværk i branchen. Som 19-årig underskrev hun en pladekontrakt med Universal Music. Men på grund af coronanedlukninger er det dog først nu, hun for alvor kan få lov at give den gas på scenen.
»Det er jo alt, jeg nogensinde har drømt om. At få lov at spille på festivaler og få lov til at møde folk. Der er også en masse bekymringer i og med, at der har været corona i to år, og at jeg er ny og up-and-coming. Jeg får lidt krise og tænker: Bliver den her sommer mit peak, og kommer folk til at glemme mig?«, siger hun.
Roskilde!
Bathsheba begynder at grine, da jeg spørger hende, hvor hun glæder sig mest til at optræde denne sommer.
»Hvordan kan du overhovedet spørge om det?«, siger hun, næsten fornærmet. »Roskilde! Det er jo den hellige gral«.
For en måneds tid siden tikkede en e-mail ind i Bathshebas inbox med ordene »Vi ses på Roskilde Festival 2022«.
Hun forstod ikke, om det var en form for spøg i første omgang. Da hun åbnede mailen, stod der, at hun var blevet booket til at optræde.
»Jeg tænker: What the fuck. Nogle gange kigger mine venner på mig og siger: Du ved godt, du skal spille på Roskilde, ikke? Jeg er kommet der siden 2015 og har idoliseret de kunstnere, jeg så der. At jeg skal stå der nu, er meget stort for mig«.
Det bliver en travl sommer for Bathsheba, der ud over at skulle optræde på Roskilde Festivals Countdown-scene også kan opleves på Folkemødet på Bornholm og på Musik i Lejet.
Når hun ikke sysler med musikken, arbejder hun som lærervikar på Sankt Ansgars Skole på Nørrebro. Et arbejde, hun er glad for, siger hun.
»Jeg har kendt eleverne i flere år og har fulgt deres udvikling, hvilket er rigtig fint. For mig er det også et godt pusterum fra den overfladiske og benhårde verden, der er musikbranchen«.
Om Bathsheba stadig vil have tid til vikararbejdet efter sommeren, ved hun ikke. Lige nu er fokus på at give den hele armen på sommerens festivalscener.
»Det er en bittersød følelse, for lige så glad jeg er for at gå denne sommer i møde, lige så nervøs er jeg for, at det bliver min eneste. Men det er meget kendetegnende ved mig, at når der sker noget godt, tænker jeg, at det bliver efterfulgt af noget skidt«, siger hun.
fortsæt med at læse
