Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud til din uge i byen. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
FEST! Vil du opleve den kommende generation af københavnske dj’s? Så skal du torsdag 23. februar vende øjne og ører mod butikken Aiaiai i Indre By. Her er nonprofit-organisationen Future Female Sounds klar til at præsentere en håndfuld nyudklækkede dj’s. Siden 2017 har Future Female Sounds arbejdet for at få flere kvinder og kønsminoriteter ind i dj-branchen og tilbyder blandet andet et gratis tre måneder gratis træningsprogram for folk, der ønsker at få en fod ind i branchen. Organisationen har blandt andet programmer i Cairo, Tunis, Paris og Beijing og består af mere end 5.000 kvindelige og non-binære dj’s globalt. Nu er det nyeste hold af københavnske dj-kursister klar til at stå på egne ben, og det skal fejres med en fest. Du kan glæde dig til drinks og musik fra en håndfuld spændte dimitterende dj’s. Festen er gratis. Læs mere her.
