IBYEN
Mine venner og jeg taler om alt. Bare ikke vores løn. Hvorfor egentlig ikke?
Skal vi tage en øl til?« spørger den ene af mine to veninder. Vi sidder på Mother i Kødbyen en fredag i januar.
Jeg er studerende, og min økonomi skraber bunden. Jeg fremstammer, at jeg har en øl med i tasken fra fredagsbaren på mit arbejde, som jeg bare kan drikke – det er lige så godt, påstår jeg. En løgn, de ikke køber.
Begge mine veninder har jobs og tjener utvivlsomt mere end mig. Hvor meget har de aldrig sagt, men med dybe lommer gør de som så ofte før. De forbarmer sig over mig og betaler resten af gildet.
Jeg er taknemmelig, men også en anelse skamfuld, for scenarier som dette er ikke uvant for mig. Spørger mine venner, om jeg vil ud at spise, må jeg ofte takke nej, og hvis jeg endelig siger ja, kan du stensikkert se mig bestille det billigste på kortet, imens jeg regner på, om jeg har nok penge til stadig at kunne betale min mobilregning.
Spændet mellem mine venner og mig er stort, når det kommer til, hvad vi arbejder med og dermed også vores månedlige indkomst. Vi er enige om, at man bør kunne snakke åbent om løn. Men vi kommer aldrig så langt, at vi fortæller, hvad vi hver især tjener.
Men hvorfor er det egentligt svært for os at snakke om vores løn? Og hvordan påvirker det os socialt? Det har jeg sat mig for at undersøge. Derfor har jeg taget en snak med otte af mine venner for at høre, om de er villige til at fortælle, hvor meget de tjener.
Og jeg begynder med selv at lægge kortene på bordet.
Clara, 26 år
Månedlig indkomst før skat: 6.589 kroner fra SU + 5.000-8.500 kroner i løn.
Jeg er journaliststuderende, hvilket vil sige, at jeg tager til takke med 6.589 kroner i SU før skat om måneden. Derudover skriver jeg af og til freelance for Politiken, hvilket resulterer i, at jeg før skat tjener 5.000-8.500 kroner om måneden. Alt i alt får jeg månedligt udbetalt mellem 8.500 og 10.000 kroner – altså har jeg omkring 2.500 kroner at snolde for, når alle regninger er betalt.
Henrik, 29 år
Månedlig indkomst før skat: 53.000 kroner.
Webudvikler. Uddannet civilingeniør i Software Engineering på DTU.
»Jeg har altid syntes, at softwarearbejde og it har været spændende. Jeg ville dog lyve, hvis jeg sagde, at jeg valgte min uddannelse og mit job af ren interesse. Inden for it-branchen ved man, at der generelt er fine lønninger, og det har da motiveret mig«.
»I vores vennegruppe føler jeg, at vi drenge er ret åbne omkring vores løn. Men når I piger kommer med, er det aldrig en samtale, vi starter. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det er sådan. Når det kommer til dig, så ved jeg, at du er studerende, og har derfor en nogenlunde idé om, hvor du ligger indtægtsmæssigt. Jeg ved, jeg har en højere løn end dig, og derfor føler jeg ikke, at det ville være den sjoveste samtale mellem os. Måske fordi jeg ville være nervøs for, om du ville føle dig mindre tilstrækkelig«.
»Men der er flere af drengene i gruppen, der ligger inden for nogenlunde samme lønspektrum, så det er måske mindre skræmmende at tale om. Samtidig skaber snakken også en form for konkurrence. Hvis jeg hører, at nogen får en lønforhøjelse, så motiverer det mig til også at stile mod det«.
»I vores vennegruppe arbejder vi i forskellige brancher, og jeg synes, vi er gode til at acceptere, at det har en effekt på vores lønninger. Der, hvor der kan være en forskel, er, når det kommer til større økonomiske udskrivninger. Det er ikke alle, der både kan tage på tre ugers ferie og også hoppe med på Roskilde Festival. Men det respekterer man jo«.
Rikke, 25 år
Månedlig indkomst før skat: 0 kroner.
Selvstændig. Uddannet bachelor i almen erhvervsøkonomi.
»eg laver spejle som en form for kunsthåndværk og har startet mit eget selskab, hvor jeg har smidt en del penge ind, men ingenting har fået ud endnu. Jeg har dog arvet nogle penge, og det er dem, jeg har levet for de sidste ti måneder og stadig lever af«.
»Det store løntabu tænker jeg er et levn fra vores forældres generation. Jeg har selv lært, at nogle kort holder man tæt til kroppen, og løn er et af dem. Det kan også hurtigt blive et vindue til at snakke om prioriteringer. Jeg ville eksempelvis selv blive skide irriteret, hvis jeg havde en veninde, som jeg vidste var den, der tjente mest af os, men som var møgnærig. Hun kunne selvfølgelig have mange grunde til at spare, men at vide, at hun havde så meget til rådighed og så var nærig, ville være irriterende«.
»På den måde tror jeg, at snakken om løn kan åbne for Pandoras æske. For man kan ikke tillade sig at blande sig i andres prioriteringer, men man kan heller ikke lade være med at danne sig en mening om dem. Nu har jeg selv arvet lidt penge, og hvis jeg kan afhjælpe lidt af den stress, der er hos jer, der ikke føler, I har det økonomiske overskud, så gør jeg det med glæde. Det har andre også gjort for mig, når jeg har været i den situation. Men igen, det er jo en prioritering«.
Vidste du...?
Den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark har en løn på 45.481 kroner om måneden før skat inklusive pension. Kvinder får i gennemsnit 42.347 kroner, mænd får 48.261 kroner.
Skal man sammenligne danskernes lønninger, er gennemsnittet dog ikke helt dækkende, da nogle individer kan trække gennemsnittet meget op eller meget ned. Kigger man på medianlønnen – altså den løn, som halvdelen af danskerne tjener over og halvdelen af danskerne tjener under – ligger den på 31.789 kroner om måneden før skat.
Kilde: Dst.dk og særudtræk fra Danmarks Statistiks indkomstregister.
Jones, 26 år
Månedlig indkomst før skat: 6.589 kroner fra SU + 10.150 kroner for studiejob + varierende beløb fra royalites.
Studerende på 2. semester på kandidaten i kommunikation.
» jeg har ikke den største indtjening, og det gør, at jeg kan føle mig begrænset, fordi jeg bliver tvunget til at fravælge ting, som jeg gerne vil med mine venner, familie og kæreste. Jeg tror særligt, jeg kan mærke det, fordi jeg tidligere har haft en langt større indtjening, da jeg var professionel musiker. Jeg er dog glad i det, jeg laver nu, og jeg vil bare gerne have et job, jeg er glad for, og en løn, hvor jeg får råd til at tage på ferier og tage ud at spise, uden at det skal være en økonomisk bekymring«.
»Efter du spurgte, om jeg ville være med i din artikel, mærkede jeg en ubehagelig fornemmelse i maven. Jeg har det ikke dårligt over at skulle dele min løn eller et behov for at skjule den, men det er et tabu. Måske fordi formålet med samtalen hurtigt kan blive en form for konkurrence. Jeg ved heller ikke, hvad I andre i vennegruppen tjener eller kommer til at tjene, men jeg synes også det er underordnet. Jeg vil hellere høre, hvad du vil bruge din lønforhøjelse til, frem for hvor meget du er steget«.
»Når vi er ude, synes jeg, at folk har en god forståelse og respekt for min økonomiske situation som studerende og er søde til at give lidt hist og her. Når det sker, ser jeg det som en gestus. Jeg er ikke for stolt til at modtage hjælp fra andre. Hvis de vil give en bajer, er det virkelig sødt. Men jeg tager også kun imod den, fordi jeg ved, at mine venner ikke føler, at jeg så står i gæld til dem«.
Ida, 26 år
Månedlig indkomst før skat: 40-50.000 kroner.
Pædagogassistent på opholdssted for børn og unge. Ufaglært, men skal læse en diplomuddannelse i pædagogik.
»Jeg går op i at tjene gode penge, så jeg kan gøre det, jeg har lyst til. Men det ikke lønnen, der gør, at jeg arbejder, hvor jeg gør. Jeg elsker mit arbejde. Det økonomiske var dog helt klart en bekymring til at starte med, da jeg gik ind i faget. Tanken var: Jamen, skal jeg så håbe på at finde en rig mand, så jeg kan gøre de ting, jeg gerne vil? Men man bliver ældre, og jeg er sikker på, at jeg selv nok skal tjene fint med penge. Når jeg lige nu får en høj løn som ufaglært, skyldes det blandt andet, at jeg får mange tillæg for døgnvagter, nattevagter og arbejde på helligdage«.
»Jeg kender til et par af de andre i vennegruppens lønninger, men ikke alles. Jeg ved nogenlunde, hvor I studerende ligger, og jeg synes, at jeg prøver at tage det til eftertanke, når vi skal noget. Et eksempel er min fødselsdag denne måned. Jeg vil gerne ud at spise på Yellow på Nørrebro, men jeg har tænkt over, om det er okay? Altså, at man forventer, at folk har penge til at gå ud at spise. Samtidig tror jeg også, at når man er en af dem, der har penge i en vennegruppe, så rammes man ofte af følelsen af, at man da godt lige kan hjælpe til der, hvor det behøves. På et tidspunkt ville jeg gerne på ferie og spurgte en af de andre piger i gruppen, om hun ville med. Hun havde ikke råd, og derfor sagde jeg til hende, at jeg gerne ville betale for hende. Jeg kunne godt mærke, at det var svært at tage imod, men hun vidste, at hun intet skyldte mig«.
Vidste du...?
At danskere i gennemsnit tjener mest, når de er 49 år gamle? Her ligger den årlige løn i gennemsnit på586.400 kroner.
Kilder: finanshus.dk
Vik, 27 år
Månedlig indkomst før skat: 9.000 kroner med SU og SU-lån.
Studerende. Uddannelse: professionsbachelor som maskinmester.
»Under coronapandemien begyndte jeg at tænke: Hvad skal jeg gøre med mit liv? Jeg begyndte at overveje, om jeg skulle læse til sygeplejerske, ingeniør eller lærer, men så faldt jeg over en artikel, der handlede om at læse til maskinmester, og det lød virkelig spændende. Det er et job, hvor man ikke er så låst fast – du kan få job i Zoologisk Have, på Rigshospitalet eller på et kraftværk, så længe der er noget teknisk vedligeholdelse og drift. Lønnen spillede selvfølgelig også en rolle. Jeg har opbygget mig en rigtig god omgang studiegæld, og den har jeg hele tiden haft in mente, at jeg skulle kunne betale«.
»I vores vennegruppe er vi er gode til at tænke på hinanden og hjælpe hinanden økonomisk, hvis det strammer til. Men selvfølgelig er der opstået situationer, hvor det som studerende har været svært at være med. i skulle ud at fejre ens fødselsdag på Camino i Kødbyen, hvor der var snak om, at alle skulle købe en menu, hvilket jeg virkelig ikke havde råd til. I perioden op til havde jeg hjulpet en af vores veninder i anden anledning. Hun sagde til mig, at hun nok skulle betale min del af middagen, hvilket var virkelig sødt. Men samtidig synes jeg også, at det var stramt, at en anden skulle betale for mig. Man kan jo i princippet bare prioritere sine penge anderledes eller sige, at man ikke har råd. Men man vil heller ikke fremstå svag eller dårligere stillet end andre, for det kan også være flovt. Det er en svær balancegang«.
Chris, 29 år
Ønsker ikke at fortælle, hvad han tjener.
Ejendomsmægler og daglig leder. Uddannet ejendomsmægler og har en professionsbachelor i finans.
»Jeg vil gerne være privat omkring min løn, da jeg ikke synes, det vedrører andre. Jeg kan ikke se, hvad de skal bruge informationen til, og så er løn også noget, man hurtigt kan blive dømt på.«
»Jeg synes ikke, min løn er lav eller pinlig høj, men jeg ved, at jeg ligger lunt i svinget. Ligger man i den høje ende af lønspektret, er det måske også særligt svært at snakke højt om, for man har jo ikke lyst til at skabe et scenarie, hvor folk kan få nederen på over deres egen løn«.
»Jeg tror næsten, jeg ved, hvad alle drengene tjener i vennegruppen, men det er ikke noget, vi snakker meget om. Det sker i forbindelse med, at en af os er nået til et nyt kapitel i vores arbejdsliv. Så kan man godt snakke lidt og skabe en form for venskabelig konkurrence, hvor man ser, om man også selv kan stige i løn. Men ja, jeg tænker faktisk, at det kan være en positiv ting at snakke om løn venner imellem. På den måde kan vi tilpasse os i forhold til at lave ting, som alle kan deltage i. Jeg vil dog pointere, at jeg helt generelt er mere interesseret i at høre, om folk er glade for det, de laver, end hvad de tjener«.
Vidste du...?
At den gennemsnitlige månedsløn for 25-29-årige i hele Danmark ligger på 32.680 kroner. Ser man på samme aldersgruppe – men kun i København – stiger gennemsnitslønnen til 35.381 kroner.
Dst.dk
Rønning, 29 år
Månedlig indkomst før skat: Cirka 38.000 kroner.
Servicetekniker i et vandfirma. Uddannet pædagog.
»Jeg har aldrig haft lønnen for øje, når jeg har skullet vælge et arbejde. Nogle gange har jeg faktisk været til jobsamtaler, hvor jeg ikke har spurgt om lønnen. Det har bare aldrig rigtig betydet så meget for mig, og jeg har altid været god til at indordne mit forbrug efter den løn, jeg har haft«.
»Jeg synes, det er underligt, at løn er et tabu, men når det er sagt, så er jeg en del af nogle vennegrupper, hvor vi slet ikke snakker om det. I vores vennegruppe ved jeg eksempelvis kun, hvad en eller to af drengene tjener. Det kan være, at de andre taler mere om det indbyrdes, men jeg er ikke en del af det. Måske skyldes det, at jeg klart er den, der tjener mindst, og derfor ikke søger den samtale. Det er ikke noget, som går mig på, men jeg kan godt blive lidt misundelig på de andres løn«.
»Selv om jeg har et godt job og en fin løn, er jeg i nogle situationer nødt til at tænke mere over min økonomi eller melde fra. De andre kan tage på to-tre ferier i løbet af året, uden at det tynger dem. Jeg er nødt til at tænke over, hvordan det vil påvirke min økonomi resten af året. På den måde kan lønspændet være med til at skabe situationer, hvor det ikke er alle, der kan være med. Jeg tror, at vores forskellige lønniveauer er noget, som jeg ubevidst er opmærksom på, når vi er sammen i hverdagen. Jeg kan eksempelvis godt finde på at være den, der siger: »Nu giver jeg sgu lige den her omgang«, når vi er ude. Måske for at vise, at jeg også godt kan med min løn«.
Maja, 25 år
Månedlig indkomst før skat: 6.589 kroner i SU + 8.000 kroner fra sit arbejde.
Studerende. Læser på kandidatuddannelsen i jura.
»Jeg studerer jura og arbejder som stud.jur. inden for det offentlige, og mit mål er at blive anklager. Førhen havde jeg en ide om, at jeg ville være forsvarsadvokat inden for det private, men efter at have set hvor meget en fuldmægtig arbejder, fandt jeg ud af, at jeg hellere vil arbejde i det offentlige. Løn er vigtigt, men ikke på bekostning af mit helbred og mit familieliv i fremtiden«
» jeg til et par af de andres lønninger, fordi jeg har spurgt af ren nysgerrighed. Jeg føler dog ikke, at løn er noget, vi finder særlig relevant i vores gruppe. Man ved, at nogle har flere penge end andre, hvilket skyldes, at nogle har et fast arbejde, mens andre er studerende. Jeg synes dog, vi er gode til at sige, at vi ikke har råd til det hele, og modsat synes jeg, at de andre har en god forståelse for det. Et eksempel: Vores veninde holdt fødselsdag i København. Jeg bor i Aarhus, og det kan godt være dyrt at tage frem og tilbage. Derfor sagde jeg til hende, at jeg gerne ville komme for at fejre hende, men at hun ikke fik nogen gave, for det havde jeg ikke råd til. Det syntes hun var helt fair«.
Vidste du...?
I april sidste år stemte et stort flertal i Europa-Parlamentet for et direktiv for mere løngennemsigtighed i EU. Det betyder, at man som ansat i en virksomhed blandt andet kan få ret til at se lønniveauerne for andre ansatte i den virksomhed, man arbejder i.
Initiativet er sat i værk for at modvirke løngabet mellem mænd og kvinder. Hvornår Folketinget implementerer direktivet i den danske lovgivning, vides endnu ikke.
Redaktion
Tekst: Clara Underdahl
Tegninger og animationer: Sasha Lind
Layout: Karina Kofoed
Redigering: Louise Skov Andersen
Redaktør: Morten Hjortshøj