Technofesten
Find de smalle solbriller frem, for i weekenden vender festivalen for elektronisk musik, Strøm Festival, tilbage. Det forventes at mere end 10.000 gæster tager del i festivalprogrammet, der strækker sig fra torsdag til søndag. Oplev elektronisk musik fra både vækstlaget og verdensberømte navne rundt omkring i København – fra Metroens dyb til Glyptotekets tagterrasse.
Hvis en femten timer lang fest er noget for dig, kan du lørdag 2. september tage til Tunnelfabrikken i udkanten Nordhavn og opleve musikere som københavnske Hvad og Dem, Foam samt produceren Batu fra den britiske bass-scene. Søndag 3. september er der dub, dancehall og jungle i anlægget, når Strøm holder sit afsluttende event på Månefiskeren på Christiania. Oplev musikere fra Estland, Skotland og Storbritannien.