Musik
»Foråret er en tid, hvor min musiksmag udvikler sig, men én ting, jeg altid finder tilbage til, er Stravinskijs forårsballet ’Le sacre du printemps’. Hvis jeg falder ned i et lille hul, eller sidder fast i en opgave, kan den fungere som et renselsesritual, imens jeg kigger på noget, der springer ud«.
»Samtidig er der alle popdivaerne, der smider om sig med nye album. Jeg er endnu ikke færdig med at lytte til Ariana Grandes nye album ’Eternal Sunshine’, som er både helstøbt og tilbageholdende på en genial måde, og venter derfor lidt med at rykke ind i Beyoncés ’Cowboy Carter’. Jeg glæder mig også sindssygt meget til det nye Billie Eilish-abum, der kommer i maj«.
