Musik
»Der er en særlig sang, som jeg hører hele tiden. Den hedder ’Decisiones’ og er lavet af Fuego og Kidd Voodoo. Den er helt ny, så jeg har næsten lige fundet den, men den er bygget op om en bachata-rytme og er bare en fed ballade. Jeg elsker melodierne, det er meget sommerligt, og den er både god at danse til, men også dejlig at slappe af til. Fuego er en artist, som jeg har lyttet virkelig meget til som barn, men været væk fra i nogle år, så det er fedt at høre ham igen, og Kidd Vodoo er chilener, og bare en, jeg er kæmpe fan af«.
Podcast
»Jeg har en klar yndlingspodcast, som hedder ’Bad Friends’. Den er lavet af to amerikanske komikere, der hedder Bobby Lee og Andrew Santino, og jeg følger altid med og lytter til det hver mandag, når det kommer ud. Jeg ser det også nogle gange på YouTube, og de er bare begge pissesjove og laver alle mulige sketches. De snakker egentlig om alt og har virkelig mange sjove historier, og så har de tit gæster inde, ofte andre komikere eller skuespillere, de kender«.