Oppe foran, ude i siden til højre, havde nogle lokale lømler fra Frederiksberg stamplads.
Herfra kunne de – forholdsvis ubemærket – følge løjerne på scenen med deres årvågne øjne, indrammet af lidt mascara, og forsøgsvis kaste lidt rundt med deres lange hår. Det var drengene fra Disneyland After Dark, som stod i lære som heavyrockhelte dér sidst i 1980’erne. I KB-Hallens runde og rummelige bug kunne de studere de store navne fra USA, som igen og igen indtog den gamle bygning for at trykke den af. Inden længe stod D-A-D, som de nu hed for ikke at fornærme nogen i Amerika, selv på scenen. Med respekt og ærefrygt, fordi de havde indtaget den næsten sakrosankte sal, hvor The Beatles gav deres eneste danske koncerter i 1964. »Vi er her alle sammen«, som en pavestolt sanger Jesper Binzer med en mild overdrivelse sagde til sine bysbørn. Nogle år inden D-A-D stod på lur for at foretage et musikalsk hamskifte fra kopunk til heavyrock, stod en spinkel knægt på 9 år ude fra Gentofte og blev betaget af de bombastiske udfoldelser fra Deep Purple, som ’Smoke On The Water’, oppe på scenen.
